tirsdag den 15. december 2020

Latter fra mørket

Mørket har endnu engang vist sit ansigt 

Jeg husker hende tydeligt fra tidligere 

Hun griner højlydt ved gensynet 

og lægger en hånd på hans bryst

mens hun fastholder mine øjne


Hun bruger lang tid på at fæstne snorene 

nynner en ukendt melodi i mens

Danser om ham

men slipper ikke mig af syne et enkelt sekund

Da hun er færdig vender hun ryggen til mig


Jeg kan ikke længere genkende ham

Øjnene har ændret farve

hans hud er mere ru

Bevægelserne er langsommere 

og smilet er ikke hans


Hendes forførende berøringer fastholder ham

Jeg kan se hendes tunge danse bag tænderne

da hun presser sig ind til ham

mens hun hvisker tæt ved hans øre

Ekkoet af hendes ord blander sig med hans stemme


Jeg troede, jeg havde kappet båndet

At det altopslidende opgør

ville være det sidste jeg så til hende

Men her står hun igen, stærkere end før

uden intention om at slippe grebet i ham


Hun rækker ud efter mig

den kolde berøring får mig til at falde sammen

Han kigger ned på mig med hendes blik

Det kølige lys i værelset

lægger sig tæt om mig


De følelser som før har forsvaret mig

vender sig nu mod mig med fortvivlede blikke

Jeg forsøger at passe på dem 

men de flygter ned af mine kinder

og rammer det hårde stengulv


Jeg kigger op på hende

med nederlagets kappe over ryggen

men hun er ikke længere i rummet

Snorene ligger afklippede for hans fødder

og hans ømhed tager min hånd 


Han trækker mig ind til sig

mærker kulden forsvinde fra hans krop

Fylder mine tanker med kys og undskyldninger

mens jeg forsigtigt smiler til mig selv 

De tilbagevendende følelser er atter på vagt

Jeg ved, hun er et sted i nærheden

torsdag den 2. juli 2020

Min skyggesøster

Hun tog mig i hånden for længe siden

førte mig udenom ilden

Da jorden åbnede sig

tog vi tilløb og hun holdt fast

Hendes udtryksløse blik fik mig igen på benene

Skjulte altid sit humør for mig


Vi var nøgne i Christianshavns kanal

da tårerne kom

Det var en del af hendes plan


Når andre forsøgte at tage min hånd

trak hun mig tættere til sig

Fik mig til at klemme hårdere om hendes lange fingre 


Historierne blev mere livlige

Det var os og verden mod resten 

Balancerede på opmærksomheden

fra dem der gad at kigge

Med lukkede øjne løb vi

gennem forventninger og blomsterbede

Indtil jeg snublede


Varmen i min hånd, da hun slap 

kvalte skriget

Mine svage, følelsesløse fingre kærtegnede asfalten

Småstenenes skarpe kanter 

rev hul på noget nyt


Et blåt blik

Fanget i friheden


Hans langsomme, målrettede skridt kyssede de gamle minder,

mens han nænsomt udskiftede hovedpersonen med tungen


Jeg vendte mig for et kort øjeblik

men da var hun allerede forsvundet

Nu smiler hun til mig fra skyggerne

tirsdag den 2. juni 2020

Uventet inspiration

To tosser
med tilliden hængende efter sig
løfter blikket akkurat som de
passerer hinanden.
Snublende samler hun sit mod fra jorden.
For de opmærksomme få vil et håb anes i hendes smil, og en nysgerrighed i hans øjne.
Fastholder hinandens fremmede blikke længere, end hvad der forventes.
Da de tager hinanden i hånden og løber mod friheden,
er det allerede for sent for de andre.

lørdag den 2. maj 2020

Forståelsens rammer

Når jeg ligger her 
i mit veltilpassede liv og kigger tilbage

forstår jeg bedre


Hvorfor 

Spindet af dine kærlighedserklæringer

var så svært at bryde 

og hvorfor det tog mig så længe at indse


Hvordan 

den behagelige uro i mine ben er vendt tilbage

efter jeg har forladt dig og København


Hvor

styrken kom fra en decembernat

tog mig i hånden

og fulgte mig til toget


Hvem 

der kiggede tilbage fra mørket

men nu blot sender mig postkort

når jeg er lige ved at glemme 

mandag den 20. april 2020

This is what I miss

I miss his laugh when I used to tell him 
he was a jerk

When he thought I was silly

but still kinda cute


I miss how we would understand one another

just by looking at each other 

Or how a single touch 

could contain so much passion


I miss seeing him happy

and knowing I was part of the reason

The uncontrollable joy in his eyes

when I used to surprise him


I miss the times we were just us

a guitar and some beers

The joy of sharing a cab

and the expectations of the night to come 


I miss the feeling of loosing my mind

and the disappearance of sanity 

I miss that second he was mine  

when I fell with my eyes wide open 


I miss the times when I did not know 

what to come

and the times when the smile 

lasted longer than the cigarette

tirsdag den 22. oktober 2019

Vredens lænker

Mine læber brænder,
når jeg tænker på i går.
En kølig brise sender mig tilbage
til nattens kolde omfavnelse.

Forsøger at blive jaloux
bare for at have noget at varme mig på.

Bitterheden strømmer ud af mine hænder
og sætter aftryk på alt,
hvad jeg rører ved.

Genvinder kontrollen
ved at plukke fjer af englens vinger,
som jeg engang gjorde med blomsterblade
fra haven.
Hader, hader ikke.

Stilheden omkring mig fodrer hende,
jeg ikke ønsker du skal møde.

Du har et lille forspring,
inden kæden brister.
Brug det fornuftigt.

tirsdag den 24. september 2019

Naturlig forførende

Han kigger på mig og smiler
De grønne øjne forfører mine sanser
Han rækker mig sin øl, mens han lader cigaretten danse på sine læber. 

Mit fokus bliver ved hans mund
og jeg synker inden tankerne overtager mine handlinger
Alkoholens kølige kærtegn udfordrer
intentionen om det uskyldige

Han siger, jeg er hans pige
Det værn jeg sirligt har lagt om mine følelser
krakelerer uden varsel

Jeg tager hans hånd 
da det går op for mig
at den sædvanlige skepsis udebliver. 

fredag den 7. juni 2019

Behageligt gensyn med pessimismen

Stjernerne smiler ned i den tomme vinflaske. 
Der er ingen andre lyde end os, 
og de små skvulp fra vandet. 
De blå øjne fastholder min interesse 
tvinger paraderne til at slippe deres tag. 

Han trækker mig ind til sig
kysser tankerne til ro. 
Finder vej til gensynsglæden. 

Han registrerer mit smil
bider sig forsigtigt i læben 
mens han åbner en ny flaske. 

Båden gynger i takt med samtalerne. 
Dem der får håbet frem på læberne
og skubber fortiden i vandet. 

Da stjernerne står allerklarest 
kravler vi ned under dynerne. 
Jeg gemmer mig i hans arme
og hans små komplimenter. 

Kigger op fra mit skjul
med nysgerrigheden på klem. 
Får øje på hans intense blik
og hans stigende interesse. 

Senere kysser han mig i håret
og trækker dynen op over min skulder. 
En gestus med et skjult løfte 
han formentlig ikke bemærker. 

Natten føles igen kold og tryg
som jeg ligger der og vugger tættere på søvnen. 
Jeg lukker øjenene 
og går langsomt morgendagens forliste drømme 
i møde 
med en fornyet kækhed i kroppen. 

tirsdag den 5. februar 2019

Lykkens holdbarhed

Hans duft var det sidste minde,
der forlod lejligheden.
Overdøvet af beslutsomhed
og cigaretrøg.

Nostalgien holder mig i hånden i nat.
Vi deler en smøg,
mens hun fortæller historier om en tid
hvor jeg var frygtløs og naiv.

Dengang jeg tvang mig selv
til at træde på stregerne
og jeg omfavnede uvisheden
som en kær ven.

Jeg har forandret mig,
siden han væltede min verden,
men jeg smiler stadig helhjertet
til pigen i spejlbilledet.

Mit sædvanlige tilflugtssted
er forvandlet til en arrogant skyggesøster.
Hans ansigt er malet i fodaftrykkene
og i støvet fra hans guitar.

Erindringerne svæver under loftet
og sender mig et selvhøjtideligt blik,
når de får øje på mig i mængden.
Den dunkle stemning i baren er forduftet.

Gennem de stille tårer,
genkender jeg ham i navnløse gæster.
Savnet synker til bunds i min ølflaske,
og jeg tømmer den for ikke at miste.

Tænker tilbage på opfordringen om
at forære mine to bedste linjer bort.
Siden da er følelserne væltet ud gennem hånden
og jeg vil beholde det hele.

Jeg har ofte hvilet mig i fremmede senge,
og kun afsløret min øjenfarve i profil.
Få har efterladt mig med ar,
jeg ikke kan tænke mig ud af.

Stoltheden har bosat sig i mine læber,
forhindrer ham i at forlade mig for anden gang,
selvom jeg håber han opdager
mine små forræderiske hentydninger i det skjulte.

Styrken vi skulle have delt
mistede jeg med nummeret til garderoben.
Inden længe tager Vesterbro mig atter i hånden
og danser mig tilbage til duften af lykke.

tirsdag den 22. januar 2019

Hiding from a heartbreak

When nothing changes and everything feels different.
Four little insignificant words
that turns my world upside down.
I saw it coming, but I was so unprepared.

Your sincere attention dancing
with your intentions.
I can see that I hurt you.
Your eyes are a shade darker than before.

The distance we’ve been calling for
is crawling towards us.
You’re trying to protect us, her, them,
but I don’t like what’s coming.
You’re revealing a piece of your thoughts,
that I didn’t noticed before.

A glimpse of independence and a river of forbidden feelings are overpowering me
and I surrender to reality.
For once in my life.

My short fairytale has come to an end
and I know I’ve got to face the devil once again.
I wrote a letter to the good girl,
begging her to come back.
Unfortunately she’s gonna return any time now.
I know she’ll never let me see you.

The tears on my face is a reflection you don’t like,
but you taught me it is what it is.
Tonight I’m letting my guards down.
In a little while you’re gonna be a dear memory
of a time, that wasn’t mine. 

lørdag den 19. januar 2019

Waiting for patience

I'm waiting for him
want to surprise him.
I drink my beer and wonder
what he might wear tonight.
My heart skips a beat
when my phone rings.
It's my sister.
I tell her to call later.

An hour 'till showtime.
It's only been a week.
My feelings are obviously not aware
of that fact.
They're giggling around in my body
all the way up to my mouth,
just to escape in a smile.

Looking at my sleeping phone.
It's been two hours since he wrote me.
Missing a stranger is so confusing.

I finish my beer
playing with the unlit cigarette in my hand.
Imagining the forbidden kiss.
I want to confront the one
who keeps repeating that scene in my mind.
Can't concentrate
and my lightly blushed face reveals that.

The cold air helps me
clear my thoughts.
The relaxing smoke in my mouth
tells me to go home and be responsible.
I reach for my jacket.

His amazing brown eyes
catches mine in the crowd
and I know I'm not gonna leave
just yet.
Maybe I call in sick tomorrow.

torsdag den 17. januar 2019

Another addiction

He makes me forget the things
I dont want to remember
and the things I should keep in mind.
I've never been so attracted to a guy like him.
Mostly my fascination fades
when a guy shows interest in me.
This one gives me so much attention
and I can't get enough.
I feel like an addict
but I already smoke.

mandag den 14. januar 2019

Et farvel fra den anden kvinde

Jeg har lagt telefonen ved min side.
Kigger ud af det beskidte vindue
forsøger at få øje på månen.
En tåre løber ned af min kind
formår ikke at vaske samvittigheden væk

Jeg kan stadig dufte ham i min lejlighed
Hans kærlige berøring og det charmerende smil
er noget jeg har stjålet fra dig.

Askebægeret er for længst fyldt,
og spejler min egen selvforagt.

Jeg var uforberedt
Paraderne jeg normalt bærer så naturligt
var ubevidst blevet efterladt derhjemme.
Havde jeg bare vidst hvad den aften ville bringe
var jeg blevet hjemme.
Skånet mig selv - men mest af alt dig.

Jeg håber aldrig, du lærer mig at kende
for en del af ham vil altid kunne anes i mine øjne
og jeg ved, du vil genkende det.

Min fornuft har banket på de sidste par nætter
i aftes valgte jeg at lukke hende ind.
Med ituslået lyst og mascara på gulvet
fik jeg endelig fundet tilbage til mine værdier.

Hans kys brænder stadig på mine læber,
mens min krop gør sit bedste for at fortrænge.
Forelskelse er en sjælden gæst i mit sind,
og han kommer til at optræde i mine tanker for en stund.

Jeg slukker min cigaret i en tåre på gulvet,
og går en tur i Københavns nat.
Mine hænder bliver følelsesløse af kulden
og jeg beder til at det samme vil ske for mit hjerte
inden længe.

lørdag den 12. januar 2019

At vinde over fornuften

For kort tid siden følte jeg trygheden varme min kind.
Fornuften slår mig nu i ansigtet
som hagl på en sommerdag.
Hans insisterende charme
udfordrer intentionen.
Ærgrer mig over tilbuddet
jeg ikke tog imod,
mens hun klapper mig på håret
med ros i øjnene.

Han gør mig beruset med hans blik
og usikker når hans opmærksomhed fordufter.
Én enkelt berøring og jeg er atter fanget i hans spind.

Han er bange for at blive såret
ligesom mig.

Jeg bliver overvældet af hans nærvær.
Jeg er én blandt mange,
men den eneste i lokalet.
Jeg har givet ham magten
til at få mig til at forsvinde.

Intensiteten i hans øjne
og hans planlagte tilfældige berøring.
Jeg trækker vejret dybt
og beder fornuften tage hjem for i aften.

mandag den 7. januar 2019

The famous one


He’s just a man. Just another man.
I keep repeating that to myself, but as our eyes meet across the room
I’m not that sure.

I turn around and chat with the guy next to me. Try to concentrate about our conversation,
but the man at the stage keeps dancing around in my mind.
I take a sip of my beer and glance at him.
He’s so confident when he sings and the tall guy next to me notices that my infatuation is not for him
It doesn’t seem to bother him that much though.

I excuse myself to go have a cigarette, very aware, that I have to cross the room
right in front of the stage.
When he looks at me, I get a feeling of interest that’s been hiding for a long time.
He makes me lose the feeling of control, and I’m not use to that.
Instead of flirting with him, I look down and giggle like I did 15 years ago.
I yell at myself for being so insecure. I don’t recognize that side of me.

The cigarette is lit. I close my eyes and inhale the smoke. I can feel the calmness throughout my body.
Remember, he’s just a man. Just another man.
Until he looks at me again. I’m so drawn to him and it confuses me.
I get the sense that he’s dangerous for me to be around. My attention is only on him.

I put out the smoke and walk back to the bar.
He’s singing something about a woman’s body while looking directly at me.
My reaction makes him laugh and he’s struggling to find his way back to the lyrics.
I need another beer and politely thanks the bartender.

When I turn around, I see him coming towards me.
He’s so polite and intense. Very different from other experiences with the male gender.

When the break’s over, I begin to breathe again.
I don’t know what he is doing to me and my concentration is fading.
An overwhelming feeling of actually wanting to know this man, has taken place in my mind.
Every time he calls my name, I get more and more convinced, that this one won’t be forgotten, when I go home.
Not like the men, I’ve met before him.

When the concert’s over, he invites me for a drink, before he has to go home.
The way he talks make me smile, and he reads me like no one else does.
It’s a rare and very liberating experience for me.
He tells me things that I don’t think he talks about that often.

My smile fades on a certain subject, and I know he notices it.
For this one night, I won’t give it any attention.
Although I know, it’s waiting for me to confront in the morning.

I see some of his tells, and my confidence is finding its way back to me.
I think he likes that version of me as well. I smile and drink the rest of my beer.
I’m so attracted to this man, even though I know he’s not good for me.

We talk for hours before we finally decide to go home.
As I leave him, there’s no longer a doubt in my mind.
He is not just another man.
This one’s going to hurt me for a change.

onsdag den 2. januar 2019

Stearinlysets løfter


I skæret fra stearinlyset træder drømmene frem
Jeg ser ham for mig
Ham jeg endnu ikke har mødt
Han blinker til mig og forsvinder i røgen fra min cigaret
Jeg smiler for mig selv og udfordrer ham til at komme tilbage
Et blidt strejf på kinden fortæller mig
at han har hørt min afdæmpede bøn
Forsigtigt stryger han mit hår væk fra mit ansigt
Inhaleringen lyder som en hvisken
og jeg fryder mig over de løfter den indeholder
Beruset af opmærksomheden
byder jeg ham op til dans
Til tonerne af Tom Waits
opsluges jeg af hans duft og hans bevægelser
Han kigger mig dybt i øjnene
og jeg glemmer tiden
Rødvinspletten på gulvet er næsten tørret ind
da virkeligheden vækker mig
Tænder et skod fra askebægeret
og puster gensynet ud

lørdag den 29. december 2018

Drillesyg forventning


Får øjenkontakt med hans isblå øjne på skærmen. Hans smil er drillende kækt og jeg kigger hurtigt beskederne igennem igen. Vil ikke forveksle mænd ligesom sidst. Gad vide om han er til piercinger? Jeg skænder på mig selv og husker på, at jeg bare skal være mig. Sætter ringen i næsen og lægger den sidste make-up.

De hullede yndlingsjeans flækkede bagpå under en tidligere date, så de er lagt til hvile på en rasteplads et sted i Danmark. Jeg holder stiletterne frem for mig, men kommer hurtigt i tanke om hælen, som sidder løst. Griner for mig selv, da jeg kommer i tanke om den stakkels mand, som ufrivilligt måtte gribe mig, da den sidste gang løsnede sig. Kaster de høje hæle tilbage i skabet og med den afklaring også tvivlen om at tage en kjole på.

Finder et par jeans, der sidder godt over røven og krænger mig i dem. Julen har sat sit præg på figuren, tænker jeg, da jeg forpustet lukker knappen efter utallige forsøg.
Studerer mig selv i spejlet. Jeg tror, jeg sætter håret op. Kommer i tanke om en kommentar, om at snerpede piger har løst hår og flår trodsigt elastikken ud igen. Det vil jeg gerne modbevise, tænker jeg med et sleskt smil.
Et sidste blik i spejlet, et tilfreds nik og så afsted.

Jeg skulle alligevel have taget vinterjakken på - den store, grimme én, som dog er ufattelig varm. Jeg har i stedet valgt at rende rundt i en forårsjakke for at gøre indtryk. Det er egentlig også åndssvagt, at man skal gøre så meget ud af sig selv. Hvis han er værd at holde fast i, så kommer han alligevel til at se både appelsinhuden og de efterhånden enorme rander under øjnene, som jeg i dagens anledning sirligt har forsøgt at dække. I virkeligheden burde man date i nattøj, med morgenhår og uden make-up. Så bliver det ligesom ikke værre end det. 
Jeg griner højlydt af min egen morsomhed, da jeg får øje på de isblå øjne, der kigger direkte på mig. Et sug i maven og jeg slår begejstret blikket ned. Skynder mig at putte næseringen i lommen, inden jeg går over og giver ham et kram.

fredag den 21. december 2018

Tanker fra et tog


Får øjenkontakt med ham
Hans blik er meget intenst
og jeg forsøger at aflæse hans intentioner.
Jeg slår blikket væk,
er ikke i humør til flirt.
En anden dag havde jeg smilet kækt tilbage,
drillet ham med min skiftende opmærksomhed.
I dag fordyber jeg mig i stedet i min notesblok,
mens en sang fra radioen spiller svagt i mine høretelefoner.
Har ikke lagt mærke til hvilken sang,
men den generer mit humør.
Ser hans interesse ud af øjenkrogen.
Irriterer mig over hans vedholdenhed.
Jeg går en god tid i møde,
deres farvel var rørende.
Tilfreds med min beslutning,
men som jeg sidder her i toget mod Holbæk
alene med mine tanker,
kan jeg ikke få smilet frem.
Glæder mig til fremtiden.
Kigger op og indser at han er gået.
Jeg smiler og står af
et stop for sent.

torsdag den 13. december 2018

At finde sit nye jeg


Mit nye nabolag har taget blandet i mod mig,
men den velkendte uvished byder mig troligt velkommen.
Jeg begynder så småt at kunne fornemme mig selv igen
og mit smil er blevet bredere i takt med kulden udenfor.
Det sidste år har sat sine spor og intet er, som jeg forlod det.

Vinglasset finder vej til mine læber,
jeg nyder forventningen om en kommende beruselse.
Jeg håber ikke, at skumringspoeten nogensinde forlader mig,
hun er den eneste, jeg stoler på.

Som en sensitiv kriger rejser jeg mig igen.
For hver gang gløder lidenskaben en smule mere
og kamplysten vækkes.

Selvstændig samvittighed


Jeg stjal håbet i dine øjne,
det gløder nu i mine hænder.
Du var aldrig mere end underholdende tidsfordriv.
Jeg er oprigtig ked af,
at du blev fanget i mit spind af uforbeholden selvstændighed.
Jeg har altid været en smule socialbesværlig,
men jeg advarede dig dog.

Min ironiske distance var ikke en rolle jeg påtog mig
for at fremstå mere interessant.
Hvordan skulle jeg vide
At det netop var det, du længtes efter?

Jeg kigger stadig op mod din lejlighed
når jeg er i din del af byen.
Håber at jeg støder ind i dig en dag,
og du da vil sende mig et af dine hjertevarme smil
Forsikre mig om, at jeg ikke er lige så hæslig
som jeg føler mig.