mandag den 3. juni 2013

Min taknemmelige udvej

Virkeligheden er bare tanker
indtil jeg kigger op 
får øje på hans skjorte
hensmidt på stolen

Det er så nemt at gemme sig bag en blyant

En stille sang bryder tavsheden
cigaretten er for længst brændt ud
mine følelser går i takt med sekundviseren

Tænker tilbage
nætter på køkkengulvet med stearinlys og rødvin
tæpper i parken og regn i håret

Jeg er blot en forvirret sjæl
med insisterende følelser
og et sårbart indre

Når først nomaden slentrer
ved man verden har forandret sig
- i hvert fald for mig