Jeg stjal håbet i dine øjne,
det gløder nu i mine hænder.
Du var aldrig mere end
underholdende tidsfordriv.
Jeg er oprigtig ked af,
at du blev fanget i mit
spind af uforbeholden selvstændighed.
Jeg har altid været en
smule socialbesværlig,
men jeg advarede dig dog.
Min ironiske distance var
ikke en rolle jeg påtog mig
for at fremstå mere
interessant.
Hvordan skulle jeg vide
At det netop var det, du
længtes efter?
Jeg kigger stadig op mod
din lejlighed
når jeg er i din del af
byen.
Håber at jeg støder ind i
dig en dag,
og du da vil sende mig et
af dine hjertevarme smil
Forsikre mig om, at jeg
ikke er lige så hæslig
som jeg føler mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar