For kort tid siden følte jeg trygheden varme min kind.
Fornuften slår mig nu i ansigtet
som hagl på en sommerdag.
Hans insisterende charme
udfordrer intentionen.
Ærgrer mig over tilbuddet
jeg ikke tog imod,
mens hun klapper mig på håret
med ros i øjnene.
Han gør mig beruset med hans blik
og usikker når hans opmærksomhed fordufter.
Én enkelt berøring og jeg er atter fanget i hans spind.
Han er bange for at blive såret
ligesom mig.
Jeg bliver overvældet af hans nærvær.
Jeg er én blandt mange,
men den eneste i lokalet.
Jeg har givet ham magten
til at få mig til at forsvinde.
Intensiteten i hans øjne
og hans planlagte tilfældige berøring.
Jeg trækker vejret dybt
og beder fornuften tage hjem for i aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar