Et ærbødigt fundament

Én deler Hun rødvin

cigaretter og sene stunder med

hun minder Hende om

at livet er en

legeplads

Én dukker op

fra fortidens gemmer

og husker Hende på

hvorfor de var bedste venner

engang

Én stjæler natten

og får mørke øjeblikke

til at forsvinde

hun kender Hendes dybeste

hemmeligheder

Én har efterladt Hende

men er altid i Hendes tanker

hun er den ældste

og mest trofaste

veninde

Én træder altid til

når Hun mindst forventer det

han lytter til både

triste og underholdende

fortællinger

Én fascinerer Hende

med filosofiske betragtninger

og får Hende til at føle

at Hun hører til et

sted

Én er hjælpsom

og charmerende omsorgsfuld

han støtter Hende

og sætter Hende på plads når det

behøves

Alle har de været en vigtig del

af Hendes turbulente liv

og på trods af Hendes hvisken

skimter de den ydmyge

taknemlighed

En engels flugt

En helt almindelig mandag i København
En kækhed fylder mit sind
og jeg bevæger mig ud på usikker grund

Smilet på hans læber
får mig langsomt til at sænke mine parader
og jeg ønsker virkelig at turde stole på ham

Alt det jeg troede 
jeg havde givet afkald på
er tegnet som skygger i mit ansigt

En sang fra fortidens gemmer
river mig ud af naivitetens trygge favn
og jeg lægger endnu en gang mærke til
arrene på hans ryg

Dem han er så god til at skjule
og som man ikke ser ved første øjekast

Jeg slipper kontrollen
for i virkeligheden er jeg
bare en pige, der føler sig glad
og forelsket for første gang

For de få opmærksomme 
kan min egen dæmon ænses
i afkrogene af mine tanker

Jeg lader mig oftest rive med
Nyder oprigtigt rødvinsstunderne
og hans duft af cigaretter og parfume

Andre gange tager frygten over
ikke som førhen
blot en angst for at han skal indse
at jeg aldrig kan blive det 
han tror jeg er

De tårer jeg foragter
sidder fast bag øjenlågene

Han kigger på mig
mens hånden stadig holder fast i min
Jeg undres og smiler
Føler en tryghed der ikke er mig forundt

I mørket tager mine lyster over
og tankerne gjort til skamme

Når jeg slår øjnene op
ligger han ved siden af mig
Jeg tror at jeg tør
lade djævlen gå

En uvant erkendelse

Når hverdagen bliver intetsigende
nyder jeg Københavns forførende stilhed
og vinglassets beroligende kærtegn på mine læber

Jeg lukker øjnene et kort øjeblik
lytter til natten og hendes fortryllende fortællinger
bevidst om at min fantasi er hendes sandhed

Når nostalgien rammer mig hårdest
kravler jeg udmattet op i hans seng
Duften af ham danser stadig rundt i lejligheden

Længslen efter at han holder om mig
slår den vante uafhængighed omkuld
og efterlader en smilende og sårbar forundring

Min trofaste skepsis sniger sig ydmygt langs væggen
Hans charmerende ærlighed flirter med tvivlen
og min oprigtige tillid er svær at skjule

Indviklet i hans trøje glemmer jeg resten af verden
I mørket skjuler jeg mig for insisterende blikke
og værdsætter melodiens taknemmelige væsen

Mine parader krakelerer ved lyden af hans stemme
og jeg kan ikke længere skjule min interesse
Fascinationen blinker kækt til mig og afslører mine følelser

Erkendelsen af at jeg savner ham
ligger ubevægelig på den tomme plads ved siden af mig
Hans kærlige fravær synger vuggeviser til jeg falder i søvn

Mine flyvske tanker standser op i et øjeblik
følelsen af at være heldig opsluger mig og efterlader et smil på mine læber
inden drømmene atter overtager mit sind

Hende jeg ofte glemmer

Sender flygtige tanker ud af det åbne vindue
Fortiden er solidt plantet under hendes fødder
mens fremtiden hviler sårbart i de spinkle hænder.

Endnu en gang er hun på usikker grund
og den vante følelse af tryghed
glimter for hendes øjne.

Jeg aer hendes bange anelser
smiler akavet til hende
og skåler med alle omkring os.

Hendes blik flakker tålmodigt
og jeg genkender følelsen af frygt
Jeg passer på hende så godt jeg kan.

Hvis jeg bare kunne formulere den ro
jeg så gerne vil vikle om hende
så undgår hun de nederlag jeg har haft.

Ønsket om at gøre det anstændige
er filtret ind i røgen fra mine cigaretter
Hun vifter gode råd væk med et glimt i øjet.

Jeg glemmer hende ofte
hun dukker altid op når presset bliver for stort
og min samvittighed flænses stille.

Ønsket om at tage sig bedre af hende
forsvinder i en rus af flirt og alkohol
Jeg lover at gøre det bedre næste gang.

Endnu en falliterklæring

Begraver resten af mit smuldrende grundlag,
jeg overgiver mig helt til skuffelsen.
Intetheden lægger sig tæt omkring mit sarte sind,
fortærer hver en skrøbelig rest af optimisme.
Ydmygelsen løber som bitre tårer ned af min kind,
mine øjne kan ikke finde hvile.

Skyldfølelsen og uretfærdigheden kæmper
om magten over mine tanker.
Lysten til kæk poesi er for længst
kravlet i skjul under sengen.

Jeg lægger mig
et udtryksløst suk undslipper
mine ubevægelige læber.
Ærgrelsen er tydelig at spore i de lukkede øjne,
og den hvileløse søvn afslører alt.

Inden længe starter det hele forfra igen..

Lystens jerngreb

På en bar i indre by

i selskab med de bedste

fortæller mine øjne historier

de ikke før har hørt fra mig

Mine smil afslører hemmeligheder

som endnu ikke er klar til dagens lys

jeg viser dem i stedet bodegaens dunkle skær

Jeg tror jeg ved hvordan det føles

at være forelsket i skurkens datter

Fuldmånens opmuntrende nik overbeviser mig

En uvant følelse af spænding

hvirvler forvirret rundt i min krop

Jeg henter endnu en øl

forsøger at følge med i samtalen

Mine svævende tanker bliver afbrudt

spørgende øjne søger mit blik

Jeg smiler forlegent og leger med ordene

Kigger afventende på min sovende telefon

De bemærker min usædvanlige adfærd

med begejstring i stemmerne

jeg smiler fjoget og tager endnu en tår

Mine småberusede indfald cirkulerer

om en eftertragtet mand

da jeg omsider beslutter mig for at tage hjem

Tanken om at fodboldtøj og svamperagout

kan få mig til at smile, undrer mig

men for en gangs skyld er jeg ikke skræmt

Jeg skriver at jeg tænker på ham

Erkendelser i en vindueskarm

Månen smiler venligt til mig
i en vindueskarm på 4. sal
Jeg blinker kækt tilbage
og ryger resten af min cigaret

Han står i døren og kigger på mig
forlegent slår jeg blikket ned
Følelsen af en illusion forsvinder
da han forsigtigt kysser mig

Jeg nipper til rødvinen
og synker min nervøsitet
Hans fascinerende blik fanger mig
jeg giver slip og nyder forførelsens spil

Han stiller sit glas
kysser mig fri af mine bekymringer
De kærlige rutinerede hænder
danser lystigt på min krop

Tøjet ligger spredt omkring os
jeg lytter til hans dybe vejrtrækning  
Med hovedet hvilende på hans bryst
er smilet ikke til at tage fejl af

De blå øjne overgiver sig
til hans charmerende nærvær
Han holder mig tæt ind til sig
Siger han har savnet mig

En følelse af tryghed
vælter ind over den ellers stædige blondine
Den sædvanlige manglende interesse
er forvandlet til en opløftende sårbarhed

Solens stråler rammer mit ansigt
i en vindueskarm på 4. sal
da det går op for mig
at jeg ikke behøver være alene
for at være glad

Glæden ved fortrydelse

Jeg falder i staver
med en følelse af bitter fortrydelse
Min cigaret er brændt ud
og jeg bebrejder mig selv

Som en glødende gråspurv
iagttog jeg en fascinerende nærhed
og den falske charme fik tryllebundet mig
Hvorfor vågnede jeg ikke noget før?

Da sandheden langt om længe finder vej til mig
rammer den med en usvigelig vrede
En erkendelse af nederlag er malet på mit tøj
men lettelsen overtager, og jeg smiler oprigtigt

Mit standhaftige hjerte

På vej mod næste eventyr
bider jeg i mine følelser

Jeg trækker et spor af knuste hjerter efter mig
på trods af min oprigtige interesse
Mine hænder spiller klaver, mens mit sind sover

Lige nu savner jeg Nørrebro
og det hektiske simple liv.
Jeg tænker med glæde tilbage på
insisterende hække
forbudte følelser og
Tom Waits.

Jeg kan ikke overskue
at tage stilling til verden lige nu,
så jeg lægger mig
i brudstykker.

Sandhedens skjulte ansigt

Med en tåre trillende ned ad kinden

falder alle facader til jorden

Storbypigens glade ansigt

blegner i skæret fra intriger og

sårbarheden træder et skridt frem

1000 sanseindtryk overskygger

en længe ventet brise af frihed

Ansvaret toner sig op,

fællesskabet krakelerer

Den før så naturtro pige

blev med ét forvandlet til

en følsom kriger

Fordomme bryder ud fra mørke

afkroge

Ødelægger alt på deres vej mod

berømmelse

Jeg kan ikke genkendes

Jeg vil ikke genkendes.

Storbypigens fortryllende færd

Storbypigen søger nye udfordringer

trækker maven ind

og kravler gennem nåleøjet

I en bus med tonede ruder

er den kolde luft fyldt med

forventninger og håb

En samling brogede piger med intentionen om

sammenhold

i Jyllands uforudsigelige verden

Interessen viser sit forlegne ansigt

over trætoppene

Med et åbent sind

og et par gummistøvler under armen

Starter eventyret

om den fascinerende bonde.

Jeg er klar – overrask mig…

Mit fascinerende forbillede

Solens stråler rammer mit ansigt,

gennem persiennerne,

jeg går ud fra det er blevet morgen.

Natten har som sædvanlig været

en forstående ven i min leg med ord.

Gavepapiret ligger spredt på gulvet

og kigger opmuntrende op på mig.

Jeg tager endnu en tår rødvin,

tænder en blå Kings,

og lader tankerne få frit spil.

Et smil breder sig på mine læber,

og sindet fyldes med fortrinlige minder.

Mit blik fanger et par sko i entreen,

smilet bliver kækt, og

mine uskyldige sorte vinger folder sig ud.

Jeg sætter musik på afspilleren

danser ukontrolleret og venter på kærligheden.

Morer mig over vores diskussioner om

forskellige gynger, ansigtsmaling

og tyggegummi i bunden af en bil.

En følelse af glæde breder sig i min krop,

mens mine fingre danser over tastaturet.

Du har lært mig om sammenhold, humor

om de vigtige aspekter i livet,

og at være tro mod sig selv.

Jeg elsker din urokkelige retfærdighedssans

og din trang til jordbæris og poletter.

Opvokset i en verden af kærlighed og sjofle anekdoter,

er min rygsæk nu fyldt med gakkede gangarter,

Carpaccio og medrivende historier om heste.

En tåre af stolthed løber ned over min kind,

Måske følsomheden også er dit værk?

Dvæler ved et billede af mine søstre.

Begejstringen for at se jer danser Jitterbug

med afstanden mellem os.

Klokken er tidlig morgen

og jeg bliver lullet i søvn

til melodien af nuttede rødbeder.

Jeg lukker taknemligt øjnene

og hvisker ’Jeg elsker dig’.

Frk. "Af og til"

Mon du har mødt frk. "Af og til"?

Har du diskuteret regnebuens farveforhold kl. 5 om morgenen,

eller været uvenner med en skildpadde?

Har du været fascineret af en Zippo-lighter

og taget en midnatssnak om Mensa?

Har du nogensinde følt et tilhørsforhold til en fremmed hund?

Eller følt du har en stjålen sjæl?

Gad vide om du har mødt frk. "Af og til"?

Har du mon skyllet din spaghetti bolognese, for at gøre den spiselig?

Eller kastet en sko i hovedet på et one-night stand?

Er du kommet i tvivl om hvordan du finder hjem, 5 meter fra din hoveddør,

eller kysset en fremmed med et tørklæde i baglommen?

Sover du sommetider på gulvet, fordi din seng er for blød,

og nyder du lyden af at lukke et menukort?

Hvis du har set frk. "Af og til",

så kender du til glæden ved at gå baglæns ned gennem Strøget

og du kan ikke lade vær med at smile til regnen.

Du forstår hvorfor urskiven skal sidde på indersiden af håndleddet

og hvordan det føles at bære 38 tørklæder.

Hendes svævende venlighed har en snert af mystik, 

og du vil ikke være i tvivl, når du møder hende.

Et midnatsfundament

Du, som aer min kind
i takt med min vejrtrækning,
er efterhånden blevet min allernærmeste.
Du venter på mig,
når jeg kommer hjem træt og udkørt,
holder om mig og giver mig varme.
Tørrer mine tårer væk
uden at stille spørgsmål.

Ligger tæt op ad mig,
til jeg falder i søvn,
for så at liste ned på gulvet
af frygt for at virke for omklamrende.
Når jeg vågner urolig midt om natten,
og har brug for dig,
beder jeg dig kravle op til mig igen.
Du adlyder blindt mine ord.

Hvis ikke du var min dyne,
var jeg nok blevet træt
af din hengivenhed
for længst.

Lad mig forføre dig i morgen

Jeg ved godt jeg burde bruge mere tid på dig
men du stjæler ikke natten som de andre før dig
Du fortjener al min opmærksomhed
men når pigerne ringer
og rødvinen kalder
så ved jeg du også
er der i morgen
og så er det så meget lettere at tage afsted

Når jeg får øjenkontakt med dig
kan jeg tydeligt se skuffelsen
Min dårlige samvittighed blusser op
jeg undskylder, men bruger i stedet tiden
på at tage opvasken
Jeg ved jeg burde sætte mig i sofaen med dig
men jeg kan virkelig ikke

Jeg ved du bliver jaloux, når jeg fordyber mig i digte,
der ikke omhandler dig
Der er ingen andre i min verden
du er det eneste der optager mine tanker
når vi er adskilt
Det er bare så satans svært
når jeg ikke føler mig tilstrækkelig i dit nærvær
Jeg lover at i morgen bliver bedre
der får du al min skriveglæde, kære bachelor

Storbyens forførende flirt

Hun stopper op i døråbningen

har svært ved at genkende sit hjem

Hovedet er fyldt med tanker om et nyt smil

og hun ænser ikke sedlen på natbordet

Forårets stråler afslører en plet på gulvet

Hun ånder lettet op

Hvordan kan det være hun altid farer vild

i en storby fyldt med fristelser

Hendes prioriteter er misfarvede

af røgen fra en pakke Blå Kings

Uret på væggen er gået i stå

og tankerne fører hende tilbage til natten før

Hendes frihed er på ubestemt tid

om lidt vil hverdagen blot være et minde

Hun sætter sig modløs på gulvet

reagerer på lyden fra sin lomme

En sms minder hende om

at alt er som det plejer

For travl og fortabt

Sidder i en sofa

filosoferer over andres liv

Smiler ved tanken om fire mennesker

hvis tilstedeværelse kan redde alle dage

Min selvoptagethed løber i cirkler

Hvis mit liv var en bog, ville jeg udgive den.

Vrænger ansigt af forelskede cykler i S-toget

Føler mig utilstrækkelig

Du har ret

Det er svært at være gudinde med en fyldt kalender

En nat med kollegieskøgen

på vej mod arbejde med sex i håret

der kom han med sine naive idéer om verden

og sin drengede charme

funderer over beskrivende ord

vender tankerne på vrangen

men kommer i stedet til at tænke på ligegyldigheder

metroens hvæsen flyder ud i mængden af mennesker

fascinationen i gårsdagens stemme

hiver smilet frem

hans unge sind leger med ham

jeg trækker på skulderen

og tørrer skuffelsen væk

husker mig selv på forventningen

glæder mig over det uforpligtende

beder ham komme forbi i nat

Fornuftens helhjertede forsøg

Smilende

Smider tøjet på sengen

Danser til musik

Petitesserne danser om ørene på mig

Knivstikker-kvarterets nye kjole

Smyger sig listigt om byen

Hænger tankerne på krogen ved døren

Har brug for søvn i nat

Jeg inviterer dig ikke forbi

Af samme grund

Fortidens fatamorgana

Han har det samme blik,

når han kigger i mine øjne

som jeg får, når jeg fanger dit blik

Et ungt og friskt pust

som jeg formentlig ikke kan håndtere

Et smil der gør mine øjne smukkere

Øjne, som hverken er åbne eller lukkede

En syndig start på dagen

efterfulgt af en beroligende sitren

Drømmescenarier blæser ud af det åbne vindue

Tankestrømmen standses brat af

daglige forpligtelser

Han tager nervøst min hånd

Jeg smiler og mener det

Tankerne tvinges til at være hos ham

og jeg nyder det for en stund

Forvirres af hans ærlige forsøg

Hvis bare han var en anden

ville det måske gå

Tænder en cigaret

stjæler et uopmærksomt øjeblik

Hans afdæmpede attitude af galante vendinger

flossede smil og gådefulde tilnærmelser

fastholder min fascination

Faresignal der runger for mit indre

i heftig diskussion med mit naive verdenssyn

På trods af falske advarsler

har han set mig og forstået mine drømme

Hvorfor er det ikke nok?

1000 finurlige skyggebilleder bag mine øjenlåg

Jeg skriver et digt, og hælder ordene ud i vasken

Det ender alligevel med, at jeg kysser ham

når han beder mig om det

Årstidernes invasion

Jeg elsker København om foråret..

Smilet man kun sender til en, man aldrig ser igen

Entusiastiske velgørenheds-forkæmpere

Holde øjenkontakten med en fremmed

Tre menneskers ordløse diskussion

Manden med den hjertenære latter

Parret med de irriterende næser

Kigge op når jeg går på Strøget

Nyde et ensomt cafébesøg

Stå på ét ben i metroen

Gademusikanter

Regnvåde gader

Duften

Jeg elsker København om sommeren..

Forventningens glæde til Københavns natteliv

Somersby og den liflige smag af beruselse

Cigaretter, rødvin og hverdagsfilosofi

Forsøget på at overgå dagen før

Jagten på det uundværlige sus

Forsvundne bekymringer

Skyernes rolige færd

Henslængt i en park

Forelskelsen

Fødselsdag

Bare tæer

Glæde

Jeg elsker København om efteråret..

Kuldens påmindelse om min tilstedeværelse

Falde i søvn med gardinerne trukket fra

Småfjollede spadsereture om Søerne

Øjne man har savnet at forsvinde i

Genopdaget barndomsfascination

Stearinlysets venlige blafren

Et foretrukket tilholdssted

Regnbuer på nattehimlen

Røg fra en vandpibecafé

En ny begyndelse

Vinden i håret

Fuldmåne

Jeg elsker København om vinteren..

Den søde smag af Tivolis lune spanskrør
En overraskende, længe ventet besked

Musik der får følelserne til at boble

En følelse af at være taknemmelig

Lyden af sne under mine fødder

Manglen på vintergækker

Duften af fyrværkeri

Hvide dynger af ro

Frosne vinterkys

Et mildt afsavn

Familieidyl

Huer

Min afsked til de knitrende lagner

Småberuset og fornøjet
slentrer den kække blondine
mod salige strøg og opmærksomhed.
Jeg glæder mig til at se dig
og dine knitrende lagner

Lysten forsvinder
søvnen tager over.
Jeg sover så forfærdelig rart
op ad dit bryst

Forskellige forventninger
gennemsyrer lokalet.
Jeg orker ikke at ænse det
læg dig til at sov, ved siden af mig

Du virker fjern
spørger mig om fortiden
ubevidst hiver du erindringens spøgelser
med i seng

Jeg svarer det du frygter mest
det går op for dig, det er alvor.
Mine følelser er flossede
I nat smuldrer de langsomt

Med lange ord
jeg ikke kan udtale
griber du efter din guitar.
Forsøger at spille mig tilbage

Forhænget svajer stadig let
fra da du gik.
Måske jeg brød et kodeks
jeg ikke kender til

Et sidste blik i spejlet før
jeg lukker døren bag mig.
Beslutter mig, er klar over
det var sidste gang jeg oplevede
dine knitrende lagner

Forbandet og forvirret

Jeg ved godt jeg ikke kan tillade mig
at mangle dig
ville ønske du kunne se bag facaden
bare i aften
Hold mig tæt
selvom jeg beder dig om at gå

Jeg ved godt at jeg har sat grænser
de gælder også normalt
ville ønske du bad mig tie stille
bare i aften
Hold mig tæt
og fortæl mig at alt bliver okay igen

Jeg ved godt at jeg var den der skuffede
at du havde forberedt et måltid
ville ønske du ikke var så betænksom
bare i aften
Hold mig tæt
men lad vær at imponere mig

Jeg ved godt at jeg var lidt for ivrig
at jeg måske skræmte dig
ville ønske du kunne glemme lørdag nat
bare i aften
Hold mig tæt
og kys mig i håret

Jeg ved godt at jeg var lidt for hård
men det var nødvendigt
ville ønske du ikke havde de tanker
bare i aften
Hold mig tæt
selvom jeg ikke kan slippe kontrollen

Jeg ved godt at du er en fantastisk fyr
det så jeg fra første sekund
ville ønske du forstod mig
bare i aften
Hold mig tæt
i morgen skal du atter lade mig gå

Nyder nu'et

Smiler af dine tusind fortællinger
intetanende om at de betager mig
langt mere end først antaget. Lader mig opsluge
af dit nærvær og dine kærlige berøringer. Et
saligt suk - jeg beundrer nu'et..

Virvarets tankespind

Trygheden ved at lægge mig
i dine arme.
Den ømhed jeg frygtede,
fordi jeg ved det må ende.

Jeg bliver draget af ærligheden
i dine fortællinger.
Sårbarheden i din stemme,
får mig til at kravle tættere ind til dig.
Jeg smiler,
da jeg fanger dit blik.

Du varsler et ønske om mere.
Jeg forsøger at forklare.
Forførende sætter du mine tanker i skak,
og fylder mit sind med tåbelige idéer om lykke.

Skuffelsen over ikke at se dig
i nat.
Jeg savner dig,
selvom jeg ved det er misvisende.
Det er mine regler,
vi spiller efter.

Mon du også kommer til at ligge
som en såret efterladt på min vej
mod uvisheden?
Jeg vader ind og ud af følelser
uden omtanke for mennesket bag.

Forelskelse er ikke min stil.
Jeg bliver dog ofte betaget
af skæve eksistenser.

Du er på vej under min hud.
Hold dig væk.
Lad vær med at hold af mig,
det kommer der ikke noget godt ud af.
Du bliver såret,
som så mange andre er blevet det
før dig.

Du overvurderer dig selv,
hvis du tror du kan få mig til at
tro på kærligheden igen.

Lyt til mit råd,
hold dine følelser tæt,
når du er i min nærhed.
Jeg vil trampe på dem.
Ikke af ondskab,
men af natur.

Du bliver endnu et bytte.
Endnu en streg i min bog.
Nu er du advaret.

På grund af dig

På Vesterbro
på druk
på jagt

Fortiden er glemt i skæret fra en øl
Fremtidens minder trænger sig på
en diskussion om
lugten af børn
og brændte broer

Glæder mig over stadig
at kunne overraske
Hun forstår mine lydløse konklusioner
Vi smiler ved tanken om overskredne grænser
og jeg ænser
tilgivelsens sarte blik

Indforståethed og gamle anekdoter
rammer vores bord
med usvigelig præcision
Klokken er mange
forpligtelserne viser sit forlegne ansigt

Kulden river mine fortællinger
fra hinanden
og efterlader en massiv stilhed
Det er heldigvis ikke akavet
selvom vi ikke kender hinanden så godt

Hun er min tvilling, min blondine, 

en uundværlig støtte

selv når jeg ikke opdager det

Jeg passer på hende

om hun vil det eller ej

Sneen lægger sig på min jakke

smelter inden jeg når at tælle

Nye erkendelser og midnatsfilosofi

Hun forlader mig med et smil og

jeg er atter alene

På Vesterbro

på druk

på jagt

En nylig forelskelse

En salig fornemmelse i kroppen

da jeg stiger ind i toget.

Nostalgien er overvældende.

Jylland har taget godt i mod mig.

Et møde med fortiden jeg ikke ville have været foruden

nye bekendtskaber jeg agter at se igen.

Måske de kan lokkes til min by?

Solen virker gladere i dag

mit humør er også højere end det plejer.

En midnatsbeundrer strejfer mine tanker.

En usynlig hånd på min lænd

nogen passer på mig.

Jeg er tryg.

Vinteren har så småt givet op

foråret gør sit indtog.

En usmagelig følelse af lykke breder sig i min krop.

Måske det er mine tømmermænd

der vil gøre opmærksom på sig selv.

En by med en mørk side, jeg først lige er blevet bekendt med.

En skjult historie om byens sande identitet

farer man ikke ved eksisterer.

Nu er hemmeligheden sluppet ud.

Solens stråler aer min kind.

En trang til at skrive får blyanten til at danse henover papiret.

Jeg har ikke evnen til at stoppe.

Tænker på kærlighed. Væmmes.

Tænker på forelskelse. Forundres.

Forventninger tynger begge fænomener

måske de bliver tillagt for meget?

Måske er forelskelse ikke

den vanvittige sindstilstand man snakker om.

Måske er forelskelse

et enkelt øjebliks fascination

der somme tider strækker sig over længere tid.

Jeg tror jeg i dette sekund er forelsket.

Forelsket i Jylland.

Nostalgiens lyksalige virkning

Nostalgien overskygger mine bekymringer for en tid

I et tog et sted i Jylland

Alting virker enkelt

Man bliver så let taget ved næsen

Den første endestation

Mine øjne brænder

Alt bliver sort

Du stirrer på mig

”Få det nu gjort”

Verden smuldrer

Livet er lort

Jeg fortryder intet

Ved hvælvingens port

En salig erkendelse

Det berigende møde med en x-kæreste

glæden ved at opdage

at det går dig bedre end ham.

Følelsen af at du i øjeblikket kun slår

seksere

at han stadig mangler at finde sin terning.

Den glædelige erkendelse.

Du har end ikke har skænket disse ting en tanke

før du står ansigt til ansigt med

ham.

Savnet og fortrydelsen

er bittert malet i hans ansigt.

Du smiler for dig selv

foragten er væk

det eneste der nu fylder dine tanker er

lettelse.

Mit møde med Danmark

En højlydt sitren fra en for længst glemt smerte i min venstre hånd

En forundren over regndråbernes leg over togets ruder

Et snøft og et træt smil

En intimiderende stirren fra en ellers behagelig mand

Et erotisk blad forklædt som bilmagasin

En mands frustrationer udtrykt i en larmende hvisken fra hans høretelefoner

En ivrig matematik-tilbedende far

En herlig opslidende togtur

En aggressiv sårbarhed

Fortsat single og oprørsk. Engang
for sat i et forhold - det vil ikke gentage sig.
For sad jeg her igen, i en
forstad som denne
forstod jeg muligvis - ville opfange duften af fare.
For stod du foran mig, ville du end ikke fange mit blik..

Mudderbrydning med mig selv

netop indsmurt i mudder fra det døde hav

det lugter lidt af oplivende død

smil og latter høres bag det sorte badeforhæng

det er kun mig, der er hjemme

nyder at tage mit tøj på inden min krop er 

helt tør for vandråber

kravle ind i min lune seng og smile 

til dem der ikke kigger

En begyndelse

Jeg nyder at udfordre hverdagen

hun kan somme tider virke så trist

hendes smil er en højlydt klagen

tilføjer mit eget twist

jeg beundrer detaljernes magt
deres evne til at definere
alt dette som jeg aldrig får sagt
står i badet og filosofere

jeg forundres over min særhed
glædes over dråbernes vej
har glemt at hungre efter nærhed
har knap nok tænkt på dig

Terningernes skæbnespil

Hvordan fik du ram på mig
Jeg er ikke modtagelig for smigr
hvem har foræret dig nøglen til mit sind?
her er end ikke jeg velkommen
Satans..

Mine fingre er følelsesløse
af alle de torne jeg har stukket mig på
jeg er for rutineret til at lade mig narre
af en, der spiller efter mine regler
Satans..

Tanken om at det var mig du efterlyste
driver mig til vanviddets rand
jeg kigger ned, overvejer at springe
men bliver på fornuftens afsats
Satans..

Jeg falder ikke for din slags
jeg udnytter mænd som dig
dit skalkeskjul var bedre end mit
det bør du vel roses for
Satans..

En fremmed med et kækt smil
ubetydelig galant, irriterende velduftende
Du sneg dig ind under huden på mig
mens jeg var optaget af ikke at falde
...

Mørkets trofaste følgesvend

Hans sande ansigt viser sig 

mørkets kolde og vante arme 

lægger sig trøstende om mig.

Alting ramler

i min domino-tilværelse.

Jeg er beredt, for de skjuler deres øjne

en indre storm er under opsejling.

En tåre løber ned over min kind 

og tager alle minderne med sig.

Aldrig igen.

Satans lyrik

Naive forventninger til livet
Jeg nægter at lade mig tynge
dog er jeg en svag helt
hvorfor er simple ting ikke givet

Jeg forlader min krop
lytter afventende til mit sind
mens tankerne hvæser
nogen i baggrunden råber stop

Lidt nattepoesi til at dulme mit humør
kigger saligt ud over Nørrebro
hvilken forfærdelig forførende by
jeg smiler og nyder at jeg fortsat er skør

Byen jeg beundrer

Nørrebro - min by
gæstfri og uden fordomme
ingen presserende forventninger
nattens glæde indhyller mig
og jeg kan ikke slippe fri
selv hvis jeg ønskede det


en bitter smag af selskab
breder sig i gaderne
jeg vil bare nyde min by
alene, uden at blive iagttaget
så gå dog hjem og sov
klokken er over midnat


nattens mørke stilhed er min sædvanlige muse
dog udebliver motivationen i nat
- den omflakkende skøge
en kulderystende tigger kigger på mig
som om jeg har nogle penge
jeg har knap nok råd til cigaretter


mine tanker er påvirket
af piller jeg ikke har spist
spontaniteten går i dvale
fornuften tager over
mens jeg fortsætter min vandring
gennem byen jeg beundrer

Hun forsømte flugten

Manden med det spøjse navn knæler for Hende
kigger Hende aldrig i øjnene
hans berøring er så blid
i modsætning til hans uerfarne kys

han vil Hende kun det bedste
Hun ænser knap nok hans tilstedeværelse
kommer i tvivl om hans navn
kalder ham skat i stedet

han begærer Hende
uroen i kroppen føles ægte
Hendes tomme blik generer ham ikke
han ved ikke hvad det skjuler

med tiden er han glemt
han var bare endnu en
hverdagens tumult overskygger erkendelsen af
at han kunne have været Hendes udvej

En uskyldig djævel ved min side

Jeg opsluges af hendes sovende skønhed

– indfanges i sansernes verden

hvordan er jeg dog blevet så heldig?

følger hendes smukke linjer med øjnene

smelter en smule indvendig

da jeg får øje på antydningen af et smil på hendes læber

Bemærker hendes sagte vejtrækning

standser min visuelle vandring ved hendes øjne

hun behøver ikke åbne dem for at jeg kan genkalde mig deres skønhed

de har samme farve som stilken på en vintergæk

uendeligheden ved at kigge dybt i dem står tydeligt i min erindring

Jeg strejfer hendes kind

da jeg kører hånden gennem hendes blonde lokker

straks forsøger et minde at trænge sig på

men jeg standser det og bliver i stedet i denne midlertidige trance af lykke

hun er smuk, men hun er kun min lidt endnu

jeg vil nyde hvert øjeblik med denne smukke djævel ved min side

Desperationens symfoni

Jeg nyder at være mig selv

fornøjes af mine små finurligheder

som kun jeg selv forstår

mange undres, jeg selv overraskes kun

En aften alene i sofaen,

med cola, film og et lunt tæppe

hvorfor har folk så travlt med at være to

og gøre sig selv til grin i nattelivet

Promiller, følelser og bræk forenet i en symfoni af

væmmelse og desperation

hvorfor ikke bare blive hjemme som mig

ikke noget gruppepres, ingen forventninger

ingen manipulation og overtalelse

Jeg afbrydes i min tankestrøm

da spørgende blikke søger mit

Undskyld, jeg sad lige i mine egne tanker

stiller øllen på bordet og går ud for at danse

med resten af Københavns desperate singler

Min manglende moral

hvis bare han dog forstod
hvad natten gør ved mig
den manglende fornemmelse af tid
og moral
hvorfor skal han være så fandens rar
når jeg ikke kan finde ud af
at værdsætte hans væsen
hvorfor retter han ikke på mig
eller vender øjne når jeg åbner munden
hvorfor er han ikke som de andre mænd?

hvis bare han dog forstod
at jeg ikke er den han tror
mit blonde ydre dækker over noget
han end ikke har fantasi til at forestille sig
mine blå øjne er mit ypperste skalkeskjul
og jeg mestrer forførelsens spil
men han burde have gennemskuet mig
han læser mig på alle andre punkter
hvorfor har han ikke forstået
at han gør bedst i at holde sig på afstand?

hvis han dog bare forstod
at jeg er den pige man knalder
inden man finder pigen i sit liv
at jeg altid er hende, der var lige før
hende man glemmer, så snart lyset tænder
så ville han ikke bruge sin tid på mig
og jeg ville undgå tomheden i hans blik
når jeg i nat fortæller ham
at han aldrig bliver den mand jeg længes efter
men derimod er glemt, så snart døren lukker bag mig

En platonisk kop kaffe

Da hun hænger sin jakke i entreen

stopper mine evige spekulationer et øjeblik

jeg er betaget på trods af vi stadig er fremmede for hinanden

jeg fornemmer hun har det på samme måde

Hans samling af loppefund forundrer mig

han ligner ikke en søn af en kræmmer

jeg slår tanken ud af hovedet

da han lægger armen om mig

Hun er ikke en pige der er nem at overraske

tvivlen om hendes hensigter kører rundt i mit hoved

men hendes blå øjne får magten over mig

jeg lægger armen om hende

Han er høfligheden selv

mit sædvanlige kølige jeg fungerer ikke

i hans varme og nærværende selskab

det forvirrer mig

Hun virker fascinerende selvbevidst

dog anes en skygge af usikkerhed

i hendes uskyldige ansigt

det forvirrer mig

Han smiler forsigtigt

spørger om jeg vil låne en t-shirt at sove i

kigger på mig og slår blikket væk

hvad mon han forventer

Klokken er mange og smilet er kækt

hun siger godnat og vender ryggen til

jeg ligger lidt med åbne øjne

hvad mon hun forventer

Han lægger armen om min hofte

jeg kan mærke han kigger på mig i mørket

han har sagt han skal tidligt op

så jeg tænker han kan få lov at sove

Hun gaber og lukker øjnene igen

jeg føler mig vidløs

hvad er det jeg har misforstået

skal jeg bare lægge mig til at sove

Han kysser mig og jeg gengælder

det er rart han tager initiativet

for min skyld må han gerne bestemme

lidt endnu

Jeg tager den gule t-shirt af hendes spinkle krop

hun lader mig tage styringen

og jeg nyder øjeblikket

lidt endnu

Jeg smiler og kysser ham på kinden

en uvant følelse af lykke vælder ind over mig

hans varme, tunge krop føles befriende

hvem skulle have troet det

Jeg falder om på ryggen med et mageligt suk

en for længst glemt følelse af omsorg trænger sig på

hun ligger nøgen ved min side og smiler til mig

hvem skulle have troet det

Inden jeg overgiver mig til søvnen

kysser jeg ham endnu en gang og siger han er dejlig

trækker dynen op til hagen, det har været en skøn nat

jeg er ikke sikker på vi skal ses igen

Jeg lukker øjnene, føler mig heldig

drømmene har allerede overtaget hendes sind

da jeg får samlet modet til at spørge

hvornår vi skal ses igen

Da jeg vågner er han for længst taget afsted

hans seddel på bordet får mig til at smile

jeg nød natten, men har det bedst med, at vi ikke skal ses igen

jeg fornemmer han har det på samme måde

En mand jeg ikke fortjener

jeg kigger ind i de store grønne øjne
han smiler og kærtegner min ryg, han er en god mand
jeg smiler af høflighed, hvad kan jeg ellers gøre?

jeg rykker mig en anelse væk og tænder en cigaret
han ryger ikke, men kigger ømt på mig, imens jeg inhalerer
og nyder min frihed

jeg er tryg i hans selskab, han passer på mig

han komplimenterer mig for alt for mange ting
det trænger ikke ind som andet end information
om et nemt offer og et stakkels bytte

følsomheden i hans stemme burde få mit sind til at knitre af lykke
i stedet tænker jeg på afgangstavler og natmad
og om han mon vil følge mig til bussen

han spørger om jeg ikke bliver og sover
jeg svarer at solen aldrig har været en god følgesvend
og begynder at samle mit tøj fra gulvet

han rejser sig fra sengen med et såret udtryk i øjnene
jeg slukker min cigaret og går derfra med et triumferende smil
og et sind så køligt, som da jeg ankom

Drømmenes indtog

Når jeg lukker øjnene er der tusind mennesker på mit værelse

de sidder i en sofa ved siden af mit hoved

snakker om hovedbundsorgasmer

jeg åbner øjnene, der er kun mig

eftertænksomheden og ensomheden

larmen fra gaden og mørket

den trygge følelse af magtesløshed

hvis bare de der holder mig med selskab var her igen i nat

som alle andre ensomme nætter

ingen ro, ingen kaotisk sindstilstand

han tog en cigaret i hver hånd

en neglerod der river hul på min hukommelse

en plet af soja på mit gulv der minder mig om min utilstrækkelighed

tanker flettet sammen af komplimenter og skældsord

du er ikke voksen

to triste sjæles skeletter danser en stille dans

venter på daggry, hvor de atter må skilles

en rar mand med venner, der ikke burde kende hans navn

en lyst til at lære ham at kende

et faresignal, der blinker for mit indre blik

fejl, mistro, skuffelser står malet i panden på mit tøjdyr

tanker, hold en pause og lad mig drømme i stedet

Kunsten at manipulere sig selv

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv

da jeg slipper hendes hånd og ser hende gå

hun vender sig, sender mig et af de fortryllende smil

kun hun kan

jeg vinker kejtet tilbage og håber ikke hun fornemmer

at jeg er såret

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv

da jeg ser hendes blå tandbørste forsvinde i affaldet

tænk at den skulle være det sidste minde om hende

om den tid

jeg blinker et par gange og lukker skraldespanden

jeg er træt

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv

med tårer i øjnene og søvnen lige om hjørnet

tænker at hun blot er endnu en, men er klar over

det ikke passer

allerede inden det er tænkt til ende, indser jeg at

det er for sent

Mine djævelske lyster

jeg har lyst til vaniljeis

lyst til at fornemme sødmen på min tunge og smile ved tanken om sommer

føle mig forbundet med kulden, jeg også sommetider mærker i mit hjerte

jeg har lyst til lakrids

mærke den brændende fornemmelse i munden, nyde at kæmpe med den

som jeg også kæmper med mine tvetydige tanker for tiden

jeg har lyst til Baileys

blive glad og småfjollet af alkoholen og glemme livets småligheder

beruset af min egen trang til at finde kærligheden

Mindernes villavej

jeg forlader mine forpligtelser for en tid

smiler og vender blikket mod mine filosofiske tankers sædvanlige gemmested

endnu en gang sidder talent-skøgen i sin vindueskarm

og lytter til nattens fortællinger

jeg lader poesien få frit spil

og går en tur ned af mindernes villavej

den genoptagede kontakt betyder mere end jeg havde forestillet mig

jeg slipper dig ikke igen

nu går vi hånd i hånd, det er ikke kærlighed, men et uvurderligt venskab;

to frygtløse sind af spontane idealister og småklodsede flippere

med en forkærlighed for umulige forhold

jeg kan ikke undvære dig

forventningens glæde over et snarligt gensyn ses tydeligt

nye idéer tager form og medfører et smil på mine læber

jeg er begejstret ved tanken om

udformningen af fremtidens malerier

fascineret af dine tusinde talenter

af din fantastiske personlighed og af at du ikke bebrejder sindet dets drømme

ser jeg frem til du stjæler natten

med dyner, rødvin og nattepoesi

To cigaretter og en vindueskarm

I min vindueskarm på 4. sal, lader jeg blikket vandre gennem natten,

jeg smiler, selvom en tåre løber ned over min kind

med mit blik hvilende på Københavns tage, nyder jeg min cigaret

jeg tænker ikke på noget, bortset fra livet

ser røgen sno sig mod loftet, side om side med mine tanker

for så at munde ud i en diskussion om førsteret

jeg tror røgen vandt, for tankerne er ikke at få øje på længere

ét enkelt håb tilbage at klynge sig til, siger jeg højlydt til mig selv

nu forspilder du ikke din chance endnu en gang

Nørrebro er smukkest om natten, når man kan høre kunsten synge

alting er bedre i mørkets brutale stilhed,

en pige på gaden fanger min opmærksomhed, men ikke mit blik

jeg funderer over min trang til nattepoesi

forbander de elskede stunder hvor jeg burde sove

i stedet griber jeg tastaturet og mine flygtige tanker inden de stikker af

ekkoet i det tomrum, hvor mine følelser plejer at boltre sig

kan ikke engang jeg høre længere

jeg efterlader atter mig selv

Forspildte chancer er ikke til at spøge med..

med lukkede øjne og en enkelt sang på repeat 

lader jeg tankerne føre mig derhen, hvor de oftest befinder sig

de standser ved dig

smilet breder sig på mine læber

ved mindet om en aften i København, der ændrede min måde at se verden på

takket være dig

før jeg mødte dig

vidste jeg ikke hvordan følelser kunne lege tagfat med fornuften

jeg er forelsket i dig

jeg elsker at mærke

dine arme om min krop og høre dine hverdagsfortællinger få liv

at lægge mig tæt ind til dig

fortællingen om ”dværgen og hvalen”

får mig altid til at tænke på smukke tider uden sorger og problemer

en tid med dig

dit smukke ansigt

og din fantastiske humor, er det der kan få en grå dag til at lysne

jeg må se dig

jeg føler mig heldig

over at have mødt dig, og fortryder inderligt den dag jeg mistede dig

jeg savner dig

Hvor ville jeg ønske jeg kunne blive din svane igen..