Manden med det spøjse navn knæler for Hende
kigger Hende aldrig i øjnene
hans berøring er så blid
i modsætning til hans uerfarne kys
han vil Hende kun det bedste
Hun ænser knap nok hans tilstedeværelse
kommer i tvivl om hans navn
kalder ham skat i stedet
han begærer Hende
uroen i kroppen føles ægte
Hendes tomme blik generer ham ikke
han ved ikke hvad det skjuler
med tiden er han glemt
han var bare endnu en
hverdagens tumult overskygger erkendelsen af
at han kunne have været Hendes udvej
Ingen kommentarer:
Send en kommentar