Hans sande ansigt viser sig
mørkets kolde og vante arme
lægger sig trøstende om mig.
Alting ramler
i min domino-tilværelse.
Jeg er beredt, for de skjuler deres øjne
en indre storm er under opsejling.
En tåre løber ned over min kind
og tager alle minderne med sig.
Aldrig igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar