på druk
på jagt
Fortiden er glemt i skæret fra en øl
Fremtidens minder trænger sig på
en diskussion om
lugten af børn
og brændte broer
Glæder mig over stadig
at kunne overraske
Hun forstår mine lydløse konklusioner
Vi smiler ved tanken om overskredne grænser
og jeg ænser
tilgivelsens sarte blik
Indforståethed og gamle anekdoter
rammer vores bord
med usvigelig præcision
Klokken er mange
forpligtelserne viser sit forlegne ansigt
Kulden river mine fortællinger
fra hinanden
og efterlader en massiv stilhed
Det er heldigvis ikke akavet
selvom vi ikke kender hinanden så godt
Hun er min tvilling, min blondine,
en uundværlig støtte
selv når jeg ikke opdager det
Jeg passer på hende
om hun vil det eller ej
Sneen lægger sig på min jakke
smelter inden jeg når at tælle
Nye erkendelser og midnatsfilosofi
Hun forlader mig med et smil og
jeg er atter alene
På Vesterbro
på druk
på jagt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar