I min vindueskarm på 4. sal, lader jeg blikket vandre gennem natten,
jeg smiler, selvom en tåre løber ned over min kind
med mit blik hvilende på Københavns tage, nyder jeg min cigaret
jeg tænker ikke på noget, bortset fra livet
ser røgen sno sig mod loftet, side om side med mine tanker
for så at munde ud i en diskussion om førsteret
jeg tror røgen vandt, for tankerne er ikke at få øje på længere
ét enkelt håb tilbage at klynge sig til, siger jeg højlydt til mig selv
nu forspilder du ikke din chance endnu en gang
Nørrebro er smukkest om natten, når man kan høre kunsten synge
alting er bedre i mørkets brutale stilhed,
en pige på gaden fanger min opmærksomhed, men ikke mit blik
jeg funderer over min trang til nattepoesi
forbander de elskede stunder hvor jeg burde sove
i stedet griber jeg tastaturet og mine flygtige tanker inden de stikker af
ekkoet i det tomrum, hvor mine følelser plejer at boltre sig
kan ikke engang jeg høre længere
jeg efterlader atter mig selv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar