onsdag den 25. januar 2012

En platonisk kop kaffe


Da hun hænger sin jakke i entreen
stopper mine evige spekulationer et øjeblik
jeg er betaget på trods af vi stadig er fremmede for hinanden
jeg fornemmer hun har det på samme måde

Hans samling af loppefund forundrer mig
han ligner ikke en søn af en kræmmer
jeg slår tanken ud af hovedet
da han lægger armen om mig

Hun er ikke en pige der er nem at overraske
tvivlen om hendes hensigter kører rundt i mit hoved
men hendes blå øjne får magten over mig
jeg lægger armen om hende

Han er høfligheden selv
mit sædvanlige kølige jeg fungerer ikke
i hans varme og nærværende selskab
det forvirrer mig

Hun virker fascinerende selvbevidst
dog anes en skygge af usikkerhed
i hendes uskyldige ansigt
det forvirrer mig

Han smiler forsigtigt
spørger om jeg vil låne en t-shirt at sove i
kigger på mig og slår blikket væk
hvad mon han forventer

Klokken er mange og smilet er kækt
hun siger godnat og vender ryggen til
jeg ligger lidt med åbne øjne
hvad mon hun forventer

Han lægger armen om min hofte
jeg kan mærke han kigger på mig i mørket
han har sagt han skal tidligt op
så jeg tænker han kan få lov at sove

Hun gaber og lukker øjnene igen
jeg føler mig vidløs
hvad er det jeg har misforstået
skal jeg bare lægge mig til at sove

Han kysser mig og jeg gengælder
det er rart han tager initiativet
for min skyld må han gerne bestemme
lidt endnu

Jeg tager den gule t-shirt af hendes spinkle krop
hun lader mig tage styringen
og jeg nyder øjeblikket
lidt endnu

Jeg smiler og kysser ham på kinden
en uvant følelse af lykke vælder ind over mig
hans varme, tunge krop føles befriende
hvem skulle have troet det

Jeg falder om på ryggen med et mageligt suk
en for længst glemt følelse af omsorg trænger sig på
hun ligger nøgen ved min side og smiler til mig
hvem skulle have troet det

Inden jeg overgiver mig til søvnen
kysser jeg ham endnu en gang og siger han er dejlig
trækker dynen op til hagen, det har været en skøn nat
jeg er ikke sikker på vi skal ses igen

Jeg lukker øjnene, føler mig heldig
drømmene har allerede overtaget hendes sind
da jeg får samlet modet til at spørge
hvornår vi skal ses igen

Da jeg vågner er han for længst taget afsted
hans seddel på bordet får mig til at smile
jeg nød natten, men har det bedst med, at vi ikke skal ses igen
jeg fornemmer han har det på samme måde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar