mandag den 30. januar 2012

En uskyldig djævel ved min side


Jeg opsluges af hendes sovende skønhed
– indfanges i sansernes verden
hvordan er jeg dog blevet så heldig?
følger hendes smukke linjer med øjnene
smelter en smule indvendig
da jeg får øje på antydningen af et smil på hendes læber

Bemærker hendes sagte vejtrækning
standser min visuelle vandring ved hendes øjne
hun behøver ikke åbne dem for at jeg kan genkalde mig deres skønhed
de har samme farve som stilken på en vintergæk
uendeligheden ved at kigge dybt i dem står tydeligt i min erindring

Jeg strejfer hendes kind
da jeg kører hånden gennem hendes blonde lokker
straks forsøger et minde at trænge sig på
men jeg standser det og bliver i stedet i denne midlertidige trance af lykke
hun er smuk, men hun er kun min lidt endnu
jeg vil nyde hvert øjeblik med denne smukke djævel ved min side

lørdag den 28. januar 2012

Desperationens symfoni

Jeg nyder at være mig selv
fornøjes af mine små finurligheder
som kun jeg selv forstår
mange undres, jeg selv overraskes kun

En aften alene i sofaen,
med cola, film og et lunt tæppe
hvorfor har folk så travlt med at være to
og gøre sig selv til grin i nattelivet

Promiller, følelser og bræk forenet i en symfoni af
væmmelse og desperation
hvorfor ikke bare blive hjemme som mig
ikke noget gruppepres, ingen forventninger
ingen manipulation og overtalelse

Jeg afbrydes i min tankestrøm
da spørgende blikke søger mit
Undskyld, jeg sad lige i mine egne tanker
stiller øllen på bordet og går ud for at danse
med resten af Københavns desperate singler

torsdag den 26. januar 2012

Min manglende moral

hvis bare han dog forstod
hvad natten gør ved mig
den manglende fornemmelse af tid
og moral
hvorfor skal han være så fandens rar
når jeg ikke kan finde ud af
at værdsætte hans væsen
hvorfor retter han ikke på mig
eller vender øjne når jeg åbner munden
hvorfor er han ikke som de andre mænd?

hvis bare han dog forstod
at jeg ikke er den han tror
mit blonde ydre dækker over noget
han end ikke har fantasi til at forestille sig
mine blå øjne er mit ypperste skalkeskjul
og jeg mestrer forførelsens spil
men han burde have gennemskuet mig
han læser mig på alle andre punkter
hvorfor har han ikke forstået
at han gør bedst i at holde sig på afstand?

hvis han dog bare forstod
at jeg er den pige man knalder
inden man finder pigen i sit liv
at jeg altid er hende, der var lige før
hende man glemmer, så snart lyset tænder
så ville han ikke bruge sin tid på mig
og jeg ville undgå tomheden i hans blik
når jeg i nat fortæller ham
at han aldrig bliver den mand jeg længes efter
men derimod er glemt, så snart døren lukker bag mig

onsdag den 25. januar 2012

En platonisk kop kaffe


Da hun hænger sin jakke i entreen
stopper mine evige spekulationer et øjeblik
jeg er betaget på trods af vi stadig er fremmede for hinanden
jeg fornemmer hun har det på samme måde

Hans samling af loppefund forundrer mig
han ligner ikke en søn af en kræmmer
jeg slår tanken ud af hovedet
da han lægger armen om mig

Hun er ikke en pige der er nem at overraske
tvivlen om hendes hensigter kører rundt i mit hoved
men hendes blå øjne får magten over mig
jeg lægger armen om hende

Han er høfligheden selv
mit sædvanlige kølige jeg fungerer ikke
i hans varme og nærværende selskab
det forvirrer mig

Hun virker fascinerende selvbevidst
dog anes en skygge af usikkerhed
i hendes uskyldige ansigt
det forvirrer mig

Han smiler forsigtigt
spørger om jeg vil låne en t-shirt at sove i
kigger på mig og slår blikket væk
hvad mon han forventer

Klokken er mange og smilet er kækt
hun siger godnat og vender ryggen til
jeg ligger lidt med åbne øjne
hvad mon hun forventer

Han lægger armen om min hofte
jeg kan mærke han kigger på mig i mørket
han har sagt han skal tidligt op
så jeg tænker han kan få lov at sove

Hun gaber og lukker øjnene igen
jeg føler mig vidløs
hvad er det jeg har misforstået
skal jeg bare lægge mig til at sove

Han kysser mig og jeg gengælder
det er rart han tager initiativet
for min skyld må han gerne bestemme
lidt endnu

Jeg tager den gule t-shirt af hendes spinkle krop
hun lader mig tage styringen
og jeg nyder øjeblikket
lidt endnu

Jeg smiler og kysser ham på kinden
en uvant følelse af lykke vælder ind over mig
hans varme, tunge krop føles befriende
hvem skulle have troet det

Jeg falder om på ryggen med et mageligt suk
en for længst glemt følelse af omsorg trænger sig på
hun ligger nøgen ved min side og smiler til mig
hvem skulle have troet det

Inden jeg overgiver mig til søvnen
kysser jeg ham endnu en gang og siger han er dejlig
trækker dynen op til hagen, det har været en skøn nat
jeg er ikke sikker på vi skal ses igen

Jeg lukker øjnene, føler mig heldig
drømmene har allerede overtaget hendes sind
da jeg får samlet modet til at spørge
hvornår vi skal ses igen

Da jeg vågner er han for længst taget afsted
hans seddel på bordet får mig til at smile
jeg nød natten, men har det bedst med, at vi ikke skal ses igen
jeg fornemmer han har det på samme måde

mandag den 23. januar 2012

En mand jeg ikke fortjener

jeg kigger ind i de store grønne øjne
han smiler og kærtegner min ryg, han er en god mand
jeg smiler af høflighed, hvad kan jeg ellers gøre?

jeg rykker mig en anelse væk og tænder en cigaret
han ryger ikke, men kigger ømt på mig, imens jeg inhalerer
og nyder min frihed

jeg er tryg i hans selskab, han passer på mig

han komplimenterer mig for alt for mange ting
det trænger ikke ind som andet end information
om et nemt offer og et stakkels bytte

følsomheden i hans stemme burde få mit sind til at knitre af lykke
i stedet tænker jeg på afgangstavler og natmad
og om han mon vil følge mig til bussen

han spørger om jeg ikke bliver og sover
jeg svarer at solen aldrig har været en god følgesvend
og begynder at samle mit tøj fra gulvet

han rejser sig fra sengen med et såret udtryk i øjnene
jeg slukker min cigaret og går derfra med et triumferende smil
og et sind så køligt, som da jeg ankom

torsdag den 19. januar 2012

Drømmenes indtog

Når jeg lukker øjnene er der tusind mennesker på mit værelse
de sidder i en sofa ved siden af mit hoved
snakker om hovedbundsorgasmer
jeg åbner øjnene, der er kun mig
eftertænksomheden og ensomheden

larmen fra gaden og mørket
den trygge følelse af magtesløshed
hvis bare de der holder mig med selskab var her igen i nat
som alle andre ensomme nætter
ingen ro, ingen kaotisk sindstilstand

han tog en cigaret i hver hånd
en neglerod der river hul på min hukommelse
en plet af soja på mit gulv der minder mig om min utilstrækkelighed
tanker flettet sammen af komplimenter og skældsord
du er ikke voksen
to triste sjæles skeletter danser en stille dans
venter på daggry, hvor de atter må skilles

en rar mand med venner, der ikke burde kende hans navn
en lyst til at lære ham at kende
et faresignal, der blinker for mit indre blik
fejl, mistro, skuffelser står malet i panden på mit tøjdyr
tanker, hold en pause og lad mig drømme i stedet

lørdag den 14. januar 2012

Kunsten at manipulere sig selv

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv
da jeg slipper hendes hånd og ser hende gå
hun vender sig, sender mig et af de fortryllende smil
kun hun kan
jeg vinker kejtet tilbage og håber ikke hun fornemmer
at jeg er såret

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv
da jeg ser hendes blå tandbørste forsvinde i affaldet
tænk at den skulle være det sidste minde om hende
om den tid
jeg blinker et par gange og lukker skraldespanden
jeg er træt

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv
med tårer i øjnene og søvnen lige om hjørnet
tænker at hun blot er endnu en, men er klar over
det ikke passer
allerede inden det er tænkt til ende, indser jeg at
det er for sent

torsdag den 12. januar 2012

Mine djævelske lyster

jeg har lyst til vaniljeis
lyst til at fornemme sødmen på min tunge og smile ved tanken om sommer
føle mig forbundet med kulden, jeg også sommetider mærker i mit hjerte

jeg har lyst til lakrids
mærke den brændende fornemmelse i munden, nyde at kæmpe med den
som jeg også kæmper med mine tvetydige tanker for tiden

jeg har lyst til Baileys
blive glad og småfjollet af alkoholen og glemme livets småligheder
beruset af min egen trang til at finde kærligheden

onsdag den 11. januar 2012

Mindernes villavej

jeg forlader mine forpligtelser for en tid
smiler og vender blikket mod mine filosofiske tankers sædvanlige gemmested
endnu en gang sidder talent-skøgen i sin vindueskarm
og lytter til nattens fortællinger

jeg lader poesien få frit spil
og går en tur ned af mindernes villavej
den genoptagede kontakt betyder mere end jeg havde forestillet mig
jeg slipper dig ikke igen

nu går vi hånd i hånd, det er ikke kærlighed, men et uvurderligt venskab;
to frygtløse sind af spontane idealister og småklodsede flippere
med en forkærlighed for umulige forhold
jeg kan ikke undvære dig

forventningens glæde over et snarligt gensyn ses tydeligt
nye idéer tager form og medfører et smil på mine læber
jeg er begejstret ved tanken om
udformningen af fremtidens malerier

fascineret af dine tusinde talenter
af din fantastiske personlighed og af at du ikke bebrejder sindet dets drømme
ser jeg frem til du stjæler natten
med dyner, rødvin og nattepoesi

mandag den 9. januar 2012

To cigaretter og en vindueskarm

I min vindueskarm på 4. sal, lader jeg blikket vandre gennem natten,
jeg smiler, selvom en tåre løber ned over min kind
med mit blik hvilende på Københavns tage, nyder jeg min cigaret
jeg tænker ikke på noget, bortset fra livet
ser røgen sno sig mod loftet, side om side med mine tanker
for så at munde ud i en diskussion om førsteret
jeg tror røgen vandt, for tankerne er ikke at få øje på længere
ét enkelt håb tilbage at klynge sig til, siger jeg højlydt til mig selv
nu forspilder du ikke din chance endnu en gang

Nørrebro er smukkest om natten, når man kan høre kunsten synge
alting er bedre i mørkets brutale stilhed,
en pige på gaden fanger min opmærksomhed, men ikke mit blik
jeg funderer over min trang til nattepoesi
forbander de elskede stunder hvor jeg burde sove
i stedet griber jeg tastaturet og mine flygtige tanker inden de stikker af
ekkoet i det tomrum, hvor mine følelser plejer at boltre sig
kan ikke engang jeg høre længere
jeg efterlader atter mig selv

søndag den 8. januar 2012

Forspildte chancer er ikke til at spøge med..

med lukkede øjne og en enkelt sang på repeat 
lader jeg tankerne føre mig derhen, hvor de oftest befinder sig
de standser ved dig

smilet breder sig på mine læber
ved mindet om en aften i København, der ændrede min måde at se verden på
takket være dig

før jeg mødte dig
vidste jeg ikke hvordan følelser kunne lege tagfat med fornuften
jeg er forelsket i dig

jeg elsker at mærke
dine arme om min krop og høre dine hverdagsfortællinger få liv
at lægge mig tæt ind til dig

fortællingen om ”dværgen og hvalen”
får mig altid til at tænke på smukke tider uden sorger og problemer
en tid med dig

dit smukke ansigt
og din fantastiske humor, er det der kan få en grå dag til at lysne
jeg må se dig

jeg føler mig heldig
over at have mødt dig, og fortryder inderligt den dag jeg mistede dig
jeg savner dig


Hvor ville jeg ønske jeg kunne blive din svane igen..