lørdag den 28. januar 2012

Desperationens symfoni

Jeg nyder at være mig selv
fornøjes af mine små finurligheder
som kun jeg selv forstår
mange undres, jeg selv overraskes kun

En aften alene i sofaen,
med cola, film og et lunt tæppe
hvorfor har folk så travlt med at være to
og gøre sig selv til grin i nattelivet

Promiller, følelser og bræk forenet i en symfoni af
væmmelse og desperation
hvorfor ikke bare blive hjemme som mig
ikke noget gruppepres, ingen forventninger
ingen manipulation og overtalelse

Jeg afbrydes i min tankestrøm
da spørgende blikke søger mit
Undskyld, jeg sad lige i mine egne tanker
stiller øllen på bordet og går ud for at danse
med resten af Københavns desperate singler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar