mandag den 14. maj 2012

Mit fascinerende forbillede

Solens stråler rammer mit ansigt,
gennem persiennerne,
jeg går ud fra det er blevet morgen.
Natten har som sædvanlig været
en forstående ven i min leg med ord.

Gavepapiret ligger spredt på gulvet
og kigger opmuntrende op på mig.
Jeg tager endnu en tår rødvin,
tænder en blå Kings,
og lader tankerne få frit spil.

Et smil breder sig på mine læber,
og sindet fyldes med fortrinlige minder.
Mit blik fanger et par sko i entreen,
smilet bliver kækt, og
mine uskyldige sorte vinger folder sig ud.

Jeg sætter musik på afspilleren
danser ukontrolleret og venter på kærligheden.
Morer mig over vores diskussioner om
forskellige gynger, ansigtsmaling
og tyggegummi i bunden af en bil.

En følelse af glæde breder sig i min krop,
mens mine fingre danser over tastaturet.
Du har lært mig om sammenhold, humor
om de vigtige aspekter i livet,
og at være tro mod sig selv.

Jeg elsker din urokkelige retfærdighedssans
og din trang til jordbæris og poletter.
Opvokset i en verden af kærlighed og sjofle anekdoter,
er min rygsæk nu fyldt med gakkede gangarter,
Carpaccio og medrivende historier om heste.

En tåre af stolthed løber ned over min kind,
Måske følsomheden også er dit værk?
Dvæler ved et billede af mine søstre.
Begejstringen for at se jer danser Jitterbug
med afstanden mellem os.

Klokken er tidlig morgen
og jeg bliver lullet i søvn
til melodien af nuttede rødbeder.
Jeg lukker taknemligt øjnene
og hvisker ’Jeg elsker dig’.