Farveblind og fornyet

Han spørger ikke til min fortid,

og en indestængt lettelse forlader mine lunger.

Det er måske den pause, jeg har brug for.

Slipper for at identificere mig med den, jeg engang var

og som jeg på mange måder stadig leder efter.

Vi sidder på en bodega i nærheden af mit gamle liv.

På trods af en frygt for et rende ind i gammel historie,

får han mig til at sænke paraderne

og glemme den verden, jeg normalt er så god til

at tage stilling til.

En smule salonberuset får jeg øjenkontakt med ham.

Med sin jyske dialekt

tryllebinder han mig

med fortællinger

jeg ikke før har hørt.

Jeg bemærker først nu hans barylergrønne øjne

og interessen for hans væsen stiger

ligesom røgen i lokalet.

Trygheden ved hans nærvær forundrer mig.

Jeg skal ikke gøre mig umage

for at virke interessant

og jeg har måtte sande, at min kækhed er spildt på ham.

Da han spørger, om vi skal slutte aftenen hos mig

er mine lyster for længst vakt

og et veltilfreds smil breder sig på mine læber.

Da han dagen efter forsvinder ud ad døren,

trækker jeg mageligt dynen op om min nøgne krop.

Han er et dejligt voksent afbræk i en verden af ansvar.