Han spørger ikke til min
fortid,
og en indestængt lettelse
forlader mine lunger.
Det er måske den pause, jeg
har brug for.
Slipper for at identificere
mig med den, jeg engang var
og som jeg på mange måder
stadig leder efter.
Vi sidder på en bodega i
nærheden af mit gamle liv.
På trods af en frygt for et
rende ind i gammel historie,
får han mig til at sænke
paraderne
og glemme den verden, jeg
normalt er så god til
at tage stilling til.
En smule salonberuset får
jeg øjenkontakt med ham.
Med sin jyske dialekt
tryllebinder han mig
med fortællinger
jeg ikke før har hørt.
Jeg bemærker først nu hans
barylergrønne øjne
og interessen for hans
væsen stiger
ligesom røgen i lokalet.
Trygheden ved hans nærvær
forundrer mig.
Jeg skal ikke gøre mig
umage
for at virke interessant
og jeg har måtte sande, at
min kækhed er spildt på ham.
Da han spørger, om vi skal
slutte aftenen hos mig
er mine lyster for længst
vakt
og et veltilfreds smil
breder sig på mine læber.
Da han dagen efter forsvinder
ud ad døren,
trækker jeg mageligt dynen
op om min nøgne krop.
Han er et dejligt voksent
afbræk i en verden af ansvar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar