Jeg kan ikke falde til ro
Skyggerne i min lejlighed danser rundt
og blotter deres tænder
De kommer faretruende tæt på
og jeg tænder lyset
De overfalder mig
når jeg sænker paraderne.
Jeg har brug for at bygge mit skjold op igen
Det krakelerer hver gang
minderne trænger sig på
For mit indre blik tegner sig en skæv cirkel,
indersiden plastret til med livsstilsmagasiner
for at dække sprækkerne.
Sociale tømmermænd er de sværeste
at komme sig over
Jeg rejser mig og åbner vinduet
Håbet om at den friske natteluft
kan jage samvittigheden væk
forsvinder i det sekund
natten rammer mit ansigt
Han har forsøgt sig som champagnesocialist
Men som alt andet i hans liv
fejlede det.
Opfordringen til at tilgive ham
får mit sind til at ulme.
Angsten sidder stadig lige under min hud
Jeg stirrede djævelen lige i øjnene
og hun blinkede først.
Jeg er udmattet efter kampen
og synker stille sammen i min seng igen.
Jeg minder mig selv om
at de største personligheder har mange ar
og håber på jeg snart er ved at nå min kvote
af naturlige tatoveringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar