Forbandet og forvirret

Jeg ved godt jeg ikke kan tillade mig
at mangle dig
ville ønske du kunne se bag facaden
bare i aften
Hold mig tæt
selvom jeg beder dig om at gå

Jeg ved godt at jeg har sat grænser
de gælder også normalt
ville ønske du bad mig tie stille
bare i aften
Hold mig tæt
og fortæl mig at alt bliver okay igen

Jeg ved godt at jeg var den der skuffede
at du havde forberedt et måltid
ville ønske du ikke var så betænksom
bare i aften
Hold mig tæt
men lad vær at imponere mig

Jeg ved godt at jeg var lidt for ivrig
at jeg måske skræmte dig
ville ønske du kunne glemme lørdag nat
bare i aften
Hold mig tæt
og kys mig i håret

Jeg ved godt at jeg var lidt for hård
men det var nødvendigt
ville ønske du ikke havde de tanker
bare i aften
Hold mig tæt
selvom jeg ikke kan slippe kontrollen

Jeg ved godt at du er en fantastisk fyr
det så jeg fra første sekund
ville ønske du forstod mig
bare i aften
Hold mig tæt
i morgen skal du atter lade mig gå

Nyder nu'et

Smiler af dine tusind fortællinger
intetanende om at de betager mig
langt mere end først antaget. Lader mig opsluge
af dit nærvær og dine kærlige berøringer. Et
saligt suk - jeg beundrer nu'et..

Virvarets tankespind

Trygheden ved at lægge mig
i dine arme.
Den ømhed jeg frygtede,
fordi jeg ved det må ende.

Jeg bliver draget af ærligheden
i dine fortællinger.
Sårbarheden i din stemme,
får mig til at kravle tættere ind til dig.
Jeg smiler,
da jeg fanger dit blik.

Du varsler et ønske om mere.
Jeg forsøger at forklare.
Forførende sætter du mine tanker i skak,
og fylder mit sind med tåbelige idéer om lykke.

Skuffelsen over ikke at se dig
i nat.
Jeg savner dig,
selvom jeg ved det er misvisende.
Det er mine regler,
vi spiller efter.

Mon du også kommer til at ligge
som en såret efterladt på min vej
mod uvisheden?
Jeg vader ind og ud af følelser
uden omtanke for mennesket bag.

Forelskelse er ikke min stil.
Jeg bliver dog ofte betaget
af skæve eksistenser.

Du er på vej under min hud.
Hold dig væk.
Lad vær med at hold af mig,
det kommer der ikke noget godt ud af.
Du bliver såret,
som så mange andre er blevet det
før dig.

Du overvurderer dig selv,
hvis du tror du kan få mig til at
tro på kærligheden igen.

Lyt til mit råd,
hold dine følelser tæt,
når du er i min nærhed.
Jeg vil trampe på dem.
Ikke af ondskab,
men af natur.

Du bliver endnu et bytte.
Endnu en streg i min bog.
Nu er du advaret.

På grund af dig

På Vesterbro
på druk
på jagt

Fortiden er glemt i skæret fra en øl
Fremtidens minder trænger sig på
en diskussion om
lugten af børn
og brændte broer

Glæder mig over stadig
at kunne overraske
Hun forstår mine lydløse konklusioner
Vi smiler ved tanken om overskredne grænser
og jeg ænser
tilgivelsens sarte blik

Indforståethed og gamle anekdoter
rammer vores bord
med usvigelig præcision
Klokken er mange
forpligtelserne viser sit forlegne ansigt

Kulden river mine fortællinger
fra hinanden
og efterlader en massiv stilhed
Det er heldigvis ikke akavet
selvom vi ikke kender hinanden så godt

Hun er min tvilling, min blondine, 

en uundværlig støtte

selv når jeg ikke opdager det

Jeg passer på hende

om hun vil det eller ej

Sneen lægger sig på min jakke

smelter inden jeg når at tælle

Nye erkendelser og midnatsfilosofi

Hun forlader mig med et smil og

jeg er atter alene

På Vesterbro

på druk

på jagt

En nylig forelskelse

En salig fornemmelse i kroppen

da jeg stiger ind i toget.

Nostalgien er overvældende.

Jylland har taget godt i mod mig.

Et møde med fortiden jeg ikke ville have været foruden

nye bekendtskaber jeg agter at se igen.

Måske de kan lokkes til min by?

Solen virker gladere i dag

mit humør er også højere end det plejer.

En midnatsbeundrer strejfer mine tanker.

En usynlig hånd på min lænd

nogen passer på mig.

Jeg er tryg.

Vinteren har så småt givet op

foråret gør sit indtog.

En usmagelig følelse af lykke breder sig i min krop.

Måske det er mine tømmermænd

der vil gøre opmærksom på sig selv.

En by med en mørk side, jeg først lige er blevet bekendt med.

En skjult historie om byens sande identitet

farer man ikke ved eksisterer.

Nu er hemmeligheden sluppet ud.

Solens stråler aer min kind.

En trang til at skrive får blyanten til at danse henover papiret.

Jeg har ikke evnen til at stoppe.

Tænker på kærlighed. Væmmes.

Tænker på forelskelse. Forundres.

Forventninger tynger begge fænomener

måske de bliver tillagt for meget?

Måske er forelskelse ikke

den vanvittige sindstilstand man snakker om.

Måske er forelskelse

et enkelt øjebliks fascination

der somme tider strækker sig over længere tid.

Jeg tror jeg i dette sekund er forelsket.

Forelsket i Jylland.

Nostalgiens lyksalige virkning

Nostalgien overskygger mine bekymringer for en tid

I et tog et sted i Jylland

Alting virker enkelt

Man bliver så let taget ved næsen

Den første endestation

Mine øjne brænder

Alt bliver sort

Du stirrer på mig

”Få det nu gjort”

Verden smuldrer

Livet er lort

Jeg fortryder intet

Ved hvælvingens port

En salig erkendelse

Det berigende møde med en x-kæreste

glæden ved at opdage

at det går dig bedre end ham.

Følelsen af at du i øjeblikket kun slår

seksere

at han stadig mangler at finde sin terning.

Den glædelige erkendelse.

Du har end ikke har skænket disse ting en tanke

før du står ansigt til ansigt med

ham.

Savnet og fortrydelsen

er bittert malet i hans ansigt.

Du smiler for dig selv

foragten er væk

det eneste der nu fylder dine tanker er

lettelse.

Mit møde med Danmark

En højlydt sitren fra en for længst glemt smerte i min venstre hånd

En forundren over regndråbernes leg over togets ruder

Et snøft og et træt smil

En intimiderende stirren fra en ellers behagelig mand

Et erotisk blad forklædt som bilmagasin

En mands frustrationer udtrykt i en larmende hvisken fra hans høretelefoner

En ivrig matematik-tilbedende far

En herlig opslidende togtur

En aggressiv sårbarhed

Fortsat single og oprørsk. Engang
for sat i et forhold - det vil ikke gentage sig.
For sad jeg her igen, i en
forstad som denne
forstod jeg muligvis - ville opfange duften af fare.
For stod du foran mig, ville du end ikke fange mit blik..

Mudderbrydning med mig selv

netop indsmurt i mudder fra det døde hav

det lugter lidt af oplivende død

smil og latter høres bag det sorte badeforhæng

det er kun mig, der er hjemme

nyder at tage mit tøj på inden min krop er 

helt tør for vandråber

kravle ind i min lune seng og smile 

til dem der ikke kigger

En begyndelse

Jeg nyder at udfordre hverdagen

hun kan somme tider virke så trist

hendes smil er en højlydt klagen

tilføjer mit eget twist

jeg beundrer detaljernes magt
deres evne til at definere
alt dette som jeg aldrig får sagt
står i badet og filosofere

jeg forundres over min særhed
glædes over dråbernes vej
har glemt at hungre efter nærhed
har knap nok tænkt på dig

Terningernes skæbnespil

Hvordan fik du ram på mig
Jeg er ikke modtagelig for smigr
hvem har foræret dig nøglen til mit sind?
her er end ikke jeg velkommen
Satans..

Mine fingre er følelsesløse
af alle de torne jeg har stukket mig på
jeg er for rutineret til at lade mig narre
af en, der spiller efter mine regler
Satans..

Tanken om at det var mig du efterlyste
driver mig til vanviddets rand
jeg kigger ned, overvejer at springe
men bliver på fornuftens afsats
Satans..

Jeg falder ikke for din slags
jeg udnytter mænd som dig
dit skalkeskjul var bedre end mit
det bør du vel roses for
Satans..

En fremmed med et kækt smil
ubetydelig galant, irriterende velduftende
Du sneg dig ind under huden på mig
mens jeg var optaget af ikke at falde
...

Mørkets trofaste følgesvend

Hans sande ansigt viser sig 

mørkets kolde og vante arme 

lægger sig trøstende om mig.

Alting ramler

i min domino-tilværelse.

Jeg er beredt, for de skjuler deres øjne

en indre storm er under opsejling.

En tåre løber ned over min kind 

og tager alle minderne med sig.

Aldrig igen.

Satans lyrik

Naive forventninger til livet
Jeg nægter at lade mig tynge
dog er jeg en svag helt
hvorfor er simple ting ikke givet

Jeg forlader min krop
lytter afventende til mit sind
mens tankerne hvæser
nogen i baggrunden råber stop

Lidt nattepoesi til at dulme mit humør
kigger saligt ud over Nørrebro
hvilken forfærdelig forførende by
jeg smiler og nyder at jeg fortsat er skør

Byen jeg beundrer

Nørrebro - min by
gæstfri og uden fordomme
ingen presserende forventninger
nattens glæde indhyller mig
og jeg kan ikke slippe fri
selv hvis jeg ønskede det


en bitter smag af selskab
breder sig i gaderne
jeg vil bare nyde min by
alene, uden at blive iagttaget
så gå dog hjem og sov
klokken er over midnat


nattens mørke stilhed er min sædvanlige muse
dog udebliver motivationen i nat
- den omflakkende skøge
en kulderystende tigger kigger på mig
som om jeg har nogle penge
jeg har knap nok råd til cigaretter


mine tanker er påvirket
af piller jeg ikke har spist
spontaniteten går i dvale
fornuften tager over
mens jeg fortsætter min vandring
gennem byen jeg beundrer

Hun forsømte flugten

Manden med det spøjse navn knæler for Hende
kigger Hende aldrig i øjnene
hans berøring er så blid
i modsætning til hans uerfarne kys

han vil Hende kun det bedste
Hun ænser knap nok hans tilstedeværelse
kommer i tvivl om hans navn
kalder ham skat i stedet

han begærer Hende
uroen i kroppen føles ægte
Hendes tomme blik generer ham ikke
han ved ikke hvad det skjuler

med tiden er han glemt
han var bare endnu en
hverdagens tumult overskygger erkendelsen af
at han kunne have været Hendes udvej