Begraver resten af mit smuldrende grundlag,
jeg overgiver mig helt til skuffelsen.
Intetheden lægger sig tæt omkring mit sarte sind,
fortærer hver en skrøbelig rest af optimisme.
Ydmygelsen løber som bitre tårer ned af min kind,
mine øjne kan ikke finde hvile.
Skyldfølelsen og uretfærdigheden kæmper
om magten over mine tanker.
Lysten til kæk poesi er for længst
kravlet i skjul under sengen.
Jeg lægger mig
et udtryksløst suk undslipper
mine ubevægelige læber.
Ærgrelsen er tydelig at spore i de lukkede øjne,
og den hvileløse søvn afslører alt.
Inden længe starter det hele forfra igen..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar