Min evindelige samvittighed

Jeg kan ikke falde til ro

Skyggerne i min lejlighed danser rundt

og blotter deres tænder

De kommer faretruende tæt på

og jeg tænder lyset

De overfalder mig

når jeg sænker paraderne.

Jeg har brug for at bygge mit skjold op igen

Det krakelerer hver gang

minderne trænger sig på

For mit indre blik tegner sig en skæv cirkel,

indersiden plastret til med livsstilsmagasiner

for at dække sprækkerne.

Sociale tømmermænd er de sværeste

at komme sig over

Jeg rejser mig og åbner vinduet

Håbet om at den friske natteluft

kan jage samvittigheden væk

forsvinder i det sekund

natten rammer mit ansigt

Han har forsøgt sig som champagnesocialist

Men som alt andet i hans liv

fejlede det.

Opfordringen til at tilgive ham

får mit sind til at ulme.

Angsten sidder stadig lige under min hud

Jeg stirrede djævelen lige i øjnene

og hun blinkede først.

Jeg er udmattet efter kampen

og synker stille sammen i min seng igen.

Jeg minder mig selv om

at de største personligheder har mange ar

og håber på jeg snart er ved at nå min kvote

af naturlige tatoveringer.

Mødet med en gammel fantasi

Jeg besluttede at opsøge dig.
Endnu en velovervejet irrationel beslutning fra min side.

Dit svar lader vente på sig
Jeg ved godt den tid for længst er forbi.
Portrætterne på mine negle virker pludselig så snaksalige.
Jeg bestemmer mig for at fordrive tiden med en gammel bekendt.

Jeg slentrer langs søerne og smiler betaget af
din lydløse afvisning.

Når jeg ikke er opmærksom tager tankerne mig med
tilbage til en tid hvor jeg kunne være mig selv
og være glad samtidig.

Selv i min forestilling er gensynet mærkbart forandret
din lejlighed dufter anderledes end jeg husker
og din øjenfarve er forandret.
Jeg følges lidt med englen gennem stuen
og beslutter mig for at vende hjem igen.

Den mand jeg har skrevet mest om,
er ikke ham, jeg har kendt længst.
Faktisk var du et ganske kort bekendtskab.
Jeg har kun elsket én mand og det var ikke dig,
selvom jeg tror, du ønskede det.

Du var mit snevejr i juni
Det friske pust, der holdt mig vågen
En saxofonsolo der begejstrede
og som jeg i en periode hørte på repeat

Jeg ved ikke, hvad du betød for mig,
men jeg tror du var min engang.

Det her er min undskyldning og min tilgivelse.