Jeg ved han lægger verden væk for en stund
For ikke også at miste sig selv
Virkeligheden skræmmer
selv i dagslys
Den smittende latter og lyset i hans øjne
Gør ham til en mand de fleste tror de kender
Nogle få udvalgte har fået et glimt
af hans sjæl
Han elsker at sidde alene
drømme og fantasere
Spille sig væk i en sang
Han altid har kendt
Lyden fra hans guitar kan stadig skimtes i afkrogene
Dem vi ikke længere må tale om
Tomheden sniger sig langs væggen
bange for at melde sin ankomst
Mere end nogensinde før
leder han efter sin melodi
Os der blev tilbage
leder efter en grund til at blive
Han har lært mig, at man først bliver lykkelig
Når man mister sig selv
Han gør op med højtideligheden
griber efter sin rygsæk
Jeg tænker tit på ham
På stunderne med Tom Waits
Jeg ved han på et tidspunkt vil finde
sin egen form for paradis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar