torsdag den 2. juli 2020

Min skyggesøster

Hun tog mig i hånden for længe siden

førte mig udenom ilden

Da jorden åbnede sig

tog vi tilløb og hun holdt fast

Hendes udtryksløse blik fik mig igen på benene

Skjulte altid sit humør for mig


Vi var nøgne i Christianshavns kanal

da tårerne kom

Det var en del af hendes plan


Når andre forsøgte at tage min hånd

trak hun mig tættere til sig

Fik mig til at klemme hårdere om hendes lange fingre 


Historierne blev mere livlige

Det var os og verden mod resten 

Balancerede på opmærksomheden

fra dem der gad at kigge

Med lukkede øjne løb vi

gennem forventninger og blomsterbede

Indtil jeg snublede


Varmen i min hånd, da hun slap 

kvalte skriget

Mine svage, følelsesløse fingre kærtegnede asfalten

Småstenenes skarpe kanter 

rev hul på noget nyt


Et blåt blik

Fanget i friheden


Hans langsomme, målrettede skridt kyssede de gamle minder,

mens han nænsomt udskiftede hovedpersonen med tungen


Jeg vendte mig for et kort øjeblik

men da var hun allerede forsvundet

Nu smiler hun til mig fra skyggerne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar