Et ærbødigt fundament

Én deler Hun rødvin

cigaretter og sene stunder med

hun minder Hende om

at livet er en

legeplads

Én dukker op

fra fortidens gemmer

og husker Hende på

hvorfor de var bedste venner

engang

Én stjæler natten

og får mørke øjeblikke

til at forsvinde

hun kender Hendes dybeste

hemmeligheder

Én har efterladt Hende

men er altid i Hendes tanker

hun er den ældste

og mest trofaste

veninde

Én træder altid til

når Hun mindst forventer det

han lytter til både

triste og underholdende

fortællinger

Én fascinerer Hende

med filosofiske betragtninger

og får Hende til at føle

at Hun hører til et

sted

Én er hjælpsom

og charmerende omsorgsfuld

han støtter Hende

og sætter Hende på plads når det

behøves

Alle har de været en vigtig del

af Hendes turbulente liv

og på trods af Hendes hvisken

skimter de den ydmyge

taknemlighed

En engels flugt

En helt almindelig mandag i København
En kækhed fylder mit sind
og jeg bevæger mig ud på usikker grund

Smilet på hans læber
får mig langsomt til at sænke mine parader
og jeg ønsker virkelig at turde stole på ham

Alt det jeg troede 
jeg havde givet afkald på
er tegnet som skygger i mit ansigt

En sang fra fortidens gemmer
river mig ud af naivitetens trygge favn
og jeg lægger endnu en gang mærke til
arrene på hans ryg

Dem han er så god til at skjule
og som man ikke ser ved første øjekast

Jeg slipper kontrollen
for i virkeligheden er jeg
bare en pige, der føler sig glad
og forelsket for første gang

For de få opmærksomme 
kan min egen dæmon ænses
i afkrogene af mine tanker

Jeg lader mig oftest rive med
Nyder oprigtigt rødvinsstunderne
og hans duft af cigaretter og parfume

Andre gange tager frygten over
ikke som førhen
blot en angst for at han skal indse
at jeg aldrig kan blive det 
han tror jeg er

De tårer jeg foragter
sidder fast bag øjenlågene

Han kigger på mig
mens hånden stadig holder fast i min
Jeg undres og smiler
Føler en tryghed der ikke er mig forundt

I mørket tager mine lyster over
og tankerne gjort til skamme

Når jeg slår øjnene op
ligger han ved siden af mig
Jeg tror at jeg tør
lade djævlen gå

En uvant erkendelse

Når hverdagen bliver intetsigende
nyder jeg Københavns forførende stilhed
og vinglassets beroligende kærtegn på mine læber

Jeg lukker øjnene et kort øjeblik
lytter til natten og hendes fortryllende fortællinger
bevidst om at min fantasi er hendes sandhed

Når nostalgien rammer mig hårdest
kravler jeg udmattet op i hans seng
Duften af ham danser stadig rundt i lejligheden

Længslen efter at han holder om mig
slår den vante uafhængighed omkuld
og efterlader en smilende og sårbar forundring

Min trofaste skepsis sniger sig ydmygt langs væggen
Hans charmerende ærlighed flirter med tvivlen
og min oprigtige tillid er svær at skjule

Indviklet i hans trøje glemmer jeg resten af verden
I mørket skjuler jeg mig for insisterende blikke
og værdsætter melodiens taknemmelige væsen

Mine parader krakelerer ved lyden af hans stemme
og jeg kan ikke længere skjule min interesse
Fascinationen blinker kækt til mig og afslører mine følelser

Erkendelsen af at jeg savner ham
ligger ubevægelig på den tomme plads ved siden af mig
Hans kærlige fravær synger vuggeviser til jeg falder i søvn

Mine flyvske tanker standser op i et øjeblik
følelsen af at være heldig opsluger mig og efterlader et smil på mine læber
inden drømmene atter overtager mit sind

Hende jeg ofte glemmer

Sender flygtige tanker ud af det åbne vindue
Fortiden er solidt plantet under hendes fødder
mens fremtiden hviler sårbart i de spinkle hænder.

Endnu en gang er hun på usikker grund
og den vante følelse af tryghed
glimter for hendes øjne.

Jeg aer hendes bange anelser
smiler akavet til hende
og skåler med alle omkring os.

Hendes blik flakker tålmodigt
og jeg genkender følelsen af frygt
Jeg passer på hende så godt jeg kan.

Hvis jeg bare kunne formulere den ro
jeg så gerne vil vikle om hende
så undgår hun de nederlag jeg har haft.

Ønsket om at gøre det anstændige
er filtret ind i røgen fra mine cigaretter
Hun vifter gode råd væk med et glimt i øjet.

Jeg glemmer hende ofte
hun dukker altid op når presset bliver for stort
og min samvittighed flænses stille.

Ønsket om at tage sig bedre af hende
forsvinder i en rus af flirt og alkohol
Jeg lover at gøre det bedre næste gang.

Endnu en falliterklæring

Begraver resten af mit smuldrende grundlag,
jeg overgiver mig helt til skuffelsen.
Intetheden lægger sig tæt omkring mit sarte sind,
fortærer hver en skrøbelig rest af optimisme.
Ydmygelsen løber som bitre tårer ned af min kind,
mine øjne kan ikke finde hvile.

Skyldfølelsen og uretfærdigheden kæmper
om magten over mine tanker.
Lysten til kæk poesi er for længst
kravlet i skjul under sengen.

Jeg lægger mig
et udtryksløst suk undslipper
mine ubevægelige læber.
Ærgrelsen er tydelig at spore i de lukkede øjne,
og den hvileløse søvn afslører alt.

Inden længe starter det hele forfra igen..

Lystens jerngreb

På en bar i indre by

i selskab med de bedste

fortæller mine øjne historier

de ikke før har hørt fra mig

Mine smil afslører hemmeligheder

som endnu ikke er klar til dagens lys

jeg viser dem i stedet bodegaens dunkle skær

Jeg tror jeg ved hvordan det føles

at være forelsket i skurkens datter

Fuldmånens opmuntrende nik overbeviser mig

En uvant følelse af spænding

hvirvler forvirret rundt i min krop

Jeg henter endnu en øl

forsøger at følge med i samtalen

Mine svævende tanker bliver afbrudt

spørgende øjne søger mit blik

Jeg smiler forlegent og leger med ordene

Kigger afventende på min sovende telefon

De bemærker min usædvanlige adfærd

med begejstring i stemmerne

jeg smiler fjoget og tager endnu en tår

Mine småberusede indfald cirkulerer

om en eftertragtet mand

da jeg omsider beslutter mig for at tage hjem

Tanken om at fodboldtøj og svamperagout

kan få mig til at smile, undrer mig

men for en gangs skyld er jeg ikke skræmt

Jeg skriver at jeg tænker på ham

Erkendelser i en vindueskarm

Månen smiler venligt til mig
i en vindueskarm på 4. sal
Jeg blinker kækt tilbage
og ryger resten af min cigaret

Han står i døren og kigger på mig
forlegent slår jeg blikket ned
Følelsen af en illusion forsvinder
da han forsigtigt kysser mig

Jeg nipper til rødvinen
og synker min nervøsitet
Hans fascinerende blik fanger mig
jeg giver slip og nyder forførelsens spil

Han stiller sit glas
kysser mig fri af mine bekymringer
De kærlige rutinerede hænder
danser lystigt på min krop

Tøjet ligger spredt omkring os
jeg lytter til hans dybe vejrtrækning  
Med hovedet hvilende på hans bryst
er smilet ikke til at tage fejl af

De blå øjne overgiver sig
til hans charmerende nærvær
Han holder mig tæt ind til sig
Siger han har savnet mig

En følelse af tryghed
vælter ind over den ellers stædige blondine
Den sædvanlige manglende interesse
er forvandlet til en opløftende sårbarhed

Solens stråler rammer mit ansigt
i en vindueskarm på 4. sal
da det går op for mig
at jeg ikke behøver være alene
for at være glad