søndag den 30. november 2014

Min lyssky inspiration

Jeg har ofte ledt efter hende
Aldrig særlig ihærdigt
Hun påstår jeg var ligeglad.

Det har jeg aldrig været.
Jeg har blot været uinteresseret.

Hun er skuffet over mig
Som så mange andre for tiden

Når jeg nu byder hende op til dans
Er hendes svar
At hun hellere vil lade stolens kolde ryg
Kærtegne hendes hud
Fremfor mine varme hænder.

Hun kalder mig en hykler
Hun af alle ved
At jeg søger det uanstændige
I en synonymordbog

Jeg fnyser og beder hende skride
Havde aldrig troet hun ville gøre det

Jeg kigger efter hende
Forsøger at følge hendes fodspor
Jeg kan svagt ane dem i et erotisk maleri

Uden kulde har jeg ingen bitterhed
Ingen inspiration
Og intet savn.

Hvis du kunne høre mig nu
Ville jeg bede dig lukke ørene.

Nu kan du se hvad der sker
Når du ikke er her
Kom og hjælp mig tilbage.
Uden dig er jeg jo bare mig.

mandag den 3. juni 2013

Min taknemmelige udvej

Virkeligheden er bare tanker
indtil jeg kigger op 
får øje på hans skjorte
hensmidt på stolen

Det er så nemt at gemme sig bag en blyant

En stille sang bryder tavsheden
cigaretten er for længst brændt ud
mine følelser går i takt med sekundviseren

Tænker tilbage
nætter på køkkengulvet med stearinlys og rødvin
tæpper i parken og regn i håret

Jeg er blot en forvirret sjæl
med insisterende følelser
og et sårbart indre

Når først nomaden slentrer
ved man verden har forandret sig
- i hvert fald for mig

torsdag den 1. november 2012

Et ærbødigt fundament


Én deler Hun rødvin
cigaretter og sene stunder med
hun minder Hende om
at livet er en
legeplads

Én dukker op
fra fortidens gemmer
og husker Hende på
hvorfor de var bedste venner
engang

Én stjæler natten
og får mørke øjeblikke
til at forsvinde
hun kender Hendes dybeste
hemmeligheder

Én har efterladt Hende
men er altid i Hendes tanker
hun er den ældste
og mest trofaste
veninde

Én træder altid til
når Hun mindst forventer det
han lytter til både
triste og underholdende
fortællinger

Én fascinerer Hende
med filosofiske betragtninger
og får Hende til at føle
at Hun hører til et
sted

Én er hjælpsom
og charmerende omsorgsfuld
han støtter Hende
og sætter Hende på plads når det
behøves

Alle har de været en vigtig del
af Hendes turbulente liv
og på trods af Hendes hvisken
skimter de den ydmyge
taknemlighed

tirsdag den 9. oktober 2012

En engels flugt


En helt almindelig mandag i København
En kækhed fylder mit sind
og jeg bevæger mig ud på usikker grund

Smilet på hans læber
får mig langsomt til at sænke mine parader
og jeg ønsker virkelig at turde stole på ham

Alt det jeg troede 
jeg havde givet afkald på
er tegnet som skygger i mit ansigt

En sang fra fortidens gemmer
river mig ud af naivitetens trygge favn
og jeg lægger endnu en gang mærke til
arrene på hans ryg

Dem han er så god til at skjule
og som man ikke ser ved første øjekast

Jeg slipper kontrollen
for i virkeligheden er jeg
bare en pige, der føler sig glad
og forelsket for første gang

For de få opmærksomme 
kan min egen dæmon ænses
i afkrogene af mine tanker

Jeg lader mig oftest rive med
Nyder oprigtigt rødvinsstunderne
og hans duft af cigaretter og parfume

Andre gange tager frygten over
ikke som førhen
blot en angst for at han skal indse
at jeg aldrig kan blive det 
han tror jeg er

De tårer jeg foragter
sidder fast bag øjenlågene

Han kigger på mig
mens hånden stadig holder fast i min
Jeg undres og smiler
Føler en tryghed der ikke er mig forundt

I mørket tager mine lyster over
og tankerne gjort til skamme

Når jeg slår øjnene op
ligger han ved siden af mig
Jeg tror at jeg tør
lade djævlen gå

søndag den 2. september 2012

En uvant erkendelse

Når hverdagen bliver intetsigende
nyder jeg Københavns forførende stilhed
og vinglassets beroligende kærtegn på mine læber

Jeg lukker øjnene et kort øjeblik
lytter til natten og hendes fortryllende fortællinger
bevidst om at min fantasi er hendes sandhed

Når nostalgien rammer mig hårdest
kravler jeg udmattet op i hans seng
Duften af ham danser stadig rundt i lejligheden

Længslen efter at han holder om mig
slår den vante uafhængighed omkuld
og efterlader en smilende og sårbar forundring

Min trofaste skepsis sniger sig ydmygt langs væggen
Hans charmerende ærlighed flirter med tvivlen
og min oprigtige tillid er svær at skjule

Indviklet i hans trøje glemmer jeg resten af verden
I mørket skjuler jeg mig for insisterende blikke
og værdsætter melodiens taknemmelige væsen

Mine parader krakelerer ved lyden af hans stemme
og jeg kan ikke længere skjule min interesse
Fascinationen blinker kækt til mig og afslører mine følelser

Erkendelsen af at jeg savner ham
ligger ubevægelig på den tomme plads ved siden af mig
Hans kærlige fravær synger vuggeviser til jeg falder i søvn

Mine flyvske tanker standser op i et øjeblik
følelsen af at være heldig opsluger mig og efterlader et smil på mine læber
inden drømmene atter overtager mit sind

mandag den 20. august 2012

Hende jeg ofte glemmer

Sender flygtige tanker ud af det åbne vindue
Fortiden er solidt plantet under hendes fødder
mens fremtiden hviler sårbart i de spinkle hænder.

Endnu en gang er hun på usikker grund
og den vante følelse af tryghed
glimter for hendes øjne.

Jeg aer hendes bange anelser
smiler akavet til hende
og skåler med alle omkring os.

Hendes blik flakker tålmodigt
og jeg genkender følelsen af frygt
Jeg passer på hende så godt jeg kan.

Hvis jeg bare kunne formulere den ro
jeg så gerne vil vikle om hende
så undgår hun de nederlag jeg har haft.

Ønsket om at gøre det anstændige
er filtret ind i røgen fra mine cigaretter
Hun vifter gode råd væk med et glimt i øjet.

Jeg glemmer hende ofte
hun dukker altid op når presset bliver for stort
og min samvittighed flænses stille.

Ønsket om at tage sig bedre af hende
forsvinder i en rus af flirt og alkohol
Jeg lover at gøre det bedre næste gang.

torsdag den 16. august 2012

Endnu en falliterklæring

Begraver resten af mit smuldrende grundlag,
jeg overgiver mig helt til skuffelsen.
Intetheden lægger sig tæt omkring mit sarte sind,
fortærer hver en skrøbelig rest af optimisme.
Ydmygelsen løber som bitre tårer ned af min kind,
mine øjne kan ikke finde hvile.

Skyldfølelsen og uretfærdigheden kæmper
om magten over mine tanker.
Lysten til kæk poesi er for længst
kravlet i skjul under sengen.

Jeg lægger mig
et udtryksløst suk undslipper
mine ubevægelige læber.
Ærgrelsen er tydelig at spore i de lukkede øjne,
og den hvileløse søvn afslører alt.

Inden længe starter det hele forfra igen..