Månens stråler oplyser vores lejlighed
og jeg stjæler et forsigtigt glimt
Du er forelsket
ligesom mig
og for første gang i mit liv
er dette ikke modsætninger
Vi ænser ikke den spildte vin på bordet,
deler i stedet en cigaret i stilhed
Du ser mig tegne mine tanker i luften
beder mig drillende om at forklare
Du siger jeg er en gøgler af Guds nåde
mens du kysser mig i håret
Dit krøllede smil og dit brændende blik
gør mig rundtosset
som første gang jeg mødte dig
Jeg lader min hånd strejfe dit bryst
da mine øjne fyldes
af en altoverskyggende taknemmelighed
Du morer dig over
at afklippede tånegle og hjørnesofaer
næsten har samme form
Jeg bliver betaget af din barnlige glæde
mens du dansende citerer Chicagos toner
Jeg lærte at holde af en verden, jeg ikke forstod
takket være dig
Skræmmes ved tanken om at miste
knuger din hånd lidt tættere
Du er faldet omkuld på sofaen
og jeg betragter dig kærligt
Din sagte vejrtrækning gør mig tryg
og jeg lader min tanker strejfe omkring
Det er ikke længere let at skrive
Måske er skriveglæden forsvundet med bitterheden
Jeg har ellers altid følt mig mest hjemme
i en digters lejlighed
Nu handler drømmene
om døre skjult bag klædeskabe
og en fælles køkkenhave
Jeg blinker svagt, da solens første stråler
rammer mit ansigt
Mit hoved hviler på dit bryst
og min krop er viklet ind i dine arme
Inden jeg lægger mig til at sove igen,
kravler jeg tættere ind til dig
Jeg bliver stadig rørt over din hengivenhed
selvom jeg har været din længe
Jeg kysser din hals
og hvisker et kælent og oprigtigt "tak"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar