En uskyldig djævel ved min side

Jeg opsluges af hendes sovende skønhed

– indfanges i sansernes verden

hvordan er jeg dog blevet så heldig?

følger hendes smukke linjer med øjnene

smelter en smule indvendig

da jeg får øje på antydningen af et smil på hendes læber

Bemærker hendes sagte vejtrækning

standser min visuelle vandring ved hendes øjne

hun behøver ikke åbne dem for at jeg kan genkalde mig deres skønhed

de har samme farve som stilken på en vintergæk

uendeligheden ved at kigge dybt i dem står tydeligt i min erindring

Jeg strejfer hendes kind

da jeg kører hånden gennem hendes blonde lokker

straks forsøger et minde at trænge sig på

men jeg standser det og bliver i stedet i denne midlertidige trance af lykke

hun er smuk, men hun er kun min lidt endnu

jeg vil nyde hvert øjeblik med denne smukke djævel ved min side

Desperationens symfoni

Jeg nyder at være mig selv

fornøjes af mine små finurligheder

som kun jeg selv forstår

mange undres, jeg selv overraskes kun

En aften alene i sofaen,

med cola, film og et lunt tæppe

hvorfor har folk så travlt med at være to

og gøre sig selv til grin i nattelivet

Promiller, følelser og bræk forenet i en symfoni af

væmmelse og desperation

hvorfor ikke bare blive hjemme som mig

ikke noget gruppepres, ingen forventninger

ingen manipulation og overtalelse

Jeg afbrydes i min tankestrøm

da spørgende blikke søger mit

Undskyld, jeg sad lige i mine egne tanker

stiller øllen på bordet og går ud for at danse

med resten af Københavns desperate singler

Min manglende moral

hvis bare han dog forstod
hvad natten gør ved mig
den manglende fornemmelse af tid
og moral
hvorfor skal han være så fandens rar
når jeg ikke kan finde ud af
at værdsætte hans væsen
hvorfor retter han ikke på mig
eller vender øjne når jeg åbner munden
hvorfor er han ikke som de andre mænd?

hvis bare han dog forstod
at jeg ikke er den han tror
mit blonde ydre dækker over noget
han end ikke har fantasi til at forestille sig
mine blå øjne er mit ypperste skalkeskjul
og jeg mestrer forførelsens spil
men han burde have gennemskuet mig
han læser mig på alle andre punkter
hvorfor har han ikke forstået
at han gør bedst i at holde sig på afstand?

hvis han dog bare forstod
at jeg er den pige man knalder
inden man finder pigen i sit liv
at jeg altid er hende, der var lige før
hende man glemmer, så snart lyset tænder
så ville han ikke bruge sin tid på mig
og jeg ville undgå tomheden i hans blik
når jeg i nat fortæller ham
at han aldrig bliver den mand jeg længes efter
men derimod er glemt, så snart døren lukker bag mig

En platonisk kop kaffe

Da hun hænger sin jakke i entreen

stopper mine evige spekulationer et øjeblik

jeg er betaget på trods af vi stadig er fremmede for hinanden

jeg fornemmer hun har det på samme måde

Hans samling af loppefund forundrer mig

han ligner ikke en søn af en kræmmer

jeg slår tanken ud af hovedet

da han lægger armen om mig

Hun er ikke en pige der er nem at overraske

tvivlen om hendes hensigter kører rundt i mit hoved

men hendes blå øjne får magten over mig

jeg lægger armen om hende

Han er høfligheden selv

mit sædvanlige kølige jeg fungerer ikke

i hans varme og nærværende selskab

det forvirrer mig

Hun virker fascinerende selvbevidst

dog anes en skygge af usikkerhed

i hendes uskyldige ansigt

det forvirrer mig

Han smiler forsigtigt

spørger om jeg vil låne en t-shirt at sove i

kigger på mig og slår blikket væk

hvad mon han forventer

Klokken er mange og smilet er kækt

hun siger godnat og vender ryggen til

jeg ligger lidt med åbne øjne

hvad mon hun forventer

Han lægger armen om min hofte

jeg kan mærke han kigger på mig i mørket

han har sagt han skal tidligt op

så jeg tænker han kan få lov at sove

Hun gaber og lukker øjnene igen

jeg føler mig vidløs

hvad er det jeg har misforstået

skal jeg bare lægge mig til at sove

Han kysser mig og jeg gengælder

det er rart han tager initiativet

for min skyld må han gerne bestemme

lidt endnu

Jeg tager den gule t-shirt af hendes spinkle krop

hun lader mig tage styringen

og jeg nyder øjeblikket

lidt endnu

Jeg smiler og kysser ham på kinden

en uvant følelse af lykke vælder ind over mig

hans varme, tunge krop føles befriende

hvem skulle have troet det

Jeg falder om på ryggen med et mageligt suk

en for længst glemt følelse af omsorg trænger sig på

hun ligger nøgen ved min side og smiler til mig

hvem skulle have troet det

Inden jeg overgiver mig til søvnen

kysser jeg ham endnu en gang og siger han er dejlig

trækker dynen op til hagen, det har været en skøn nat

jeg er ikke sikker på vi skal ses igen

Jeg lukker øjnene, føler mig heldig

drømmene har allerede overtaget hendes sind

da jeg får samlet modet til at spørge

hvornår vi skal ses igen

Da jeg vågner er han for længst taget afsted

hans seddel på bordet får mig til at smile

jeg nød natten, men har det bedst med, at vi ikke skal ses igen

jeg fornemmer han har det på samme måde

En mand jeg ikke fortjener

jeg kigger ind i de store grønne øjne
han smiler og kærtegner min ryg, han er en god mand
jeg smiler af høflighed, hvad kan jeg ellers gøre?

jeg rykker mig en anelse væk og tænder en cigaret
han ryger ikke, men kigger ømt på mig, imens jeg inhalerer
og nyder min frihed

jeg er tryg i hans selskab, han passer på mig

han komplimenterer mig for alt for mange ting
det trænger ikke ind som andet end information
om et nemt offer og et stakkels bytte

følsomheden i hans stemme burde få mit sind til at knitre af lykke
i stedet tænker jeg på afgangstavler og natmad
og om han mon vil følge mig til bussen

han spørger om jeg ikke bliver og sover
jeg svarer at solen aldrig har været en god følgesvend
og begynder at samle mit tøj fra gulvet

han rejser sig fra sengen med et såret udtryk i øjnene
jeg slukker min cigaret og går derfra med et triumferende smil
og et sind så køligt, som da jeg ankom

Drømmenes indtog

Når jeg lukker øjnene er der tusind mennesker på mit værelse

de sidder i en sofa ved siden af mit hoved

snakker om hovedbundsorgasmer

jeg åbner øjnene, der er kun mig

eftertænksomheden og ensomheden

larmen fra gaden og mørket

den trygge følelse af magtesløshed

hvis bare de der holder mig med selskab var her igen i nat

som alle andre ensomme nætter

ingen ro, ingen kaotisk sindstilstand

han tog en cigaret i hver hånd

en neglerod der river hul på min hukommelse

en plet af soja på mit gulv der minder mig om min utilstrækkelighed

tanker flettet sammen af komplimenter og skældsord

du er ikke voksen

to triste sjæles skeletter danser en stille dans

venter på daggry, hvor de atter må skilles

en rar mand med venner, der ikke burde kende hans navn

en lyst til at lære ham at kende

et faresignal, der blinker for mit indre blik

fejl, mistro, skuffelser står malet i panden på mit tøjdyr

tanker, hold en pause og lad mig drømme i stedet

Kunsten at manipulere sig selv

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv

da jeg slipper hendes hånd og ser hende gå

hun vender sig, sender mig et af de fortryllende smil

kun hun kan

jeg vinker kejtet tilbage og håber ikke hun fornemmer

at jeg er såret

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv

da jeg ser hendes blå tandbørste forsvinde i affaldet

tænk at den skulle være det sidste minde om hende

om den tid

jeg blinker et par gange og lukker skraldespanden

jeg er træt

Jeg er en lykkelig single, siger jeg til mig selv

med tårer i øjnene og søvnen lige om hjørnet

tænker at hun blot er endnu en, men er klar over

det ikke passer

allerede inden det er tænkt til ende, indser jeg at

det er for sent

Mine djævelske lyster

jeg har lyst til vaniljeis

lyst til at fornemme sødmen på min tunge og smile ved tanken om sommer

føle mig forbundet med kulden, jeg også sommetider mærker i mit hjerte

jeg har lyst til lakrids

mærke den brændende fornemmelse i munden, nyde at kæmpe med den

som jeg også kæmper med mine tvetydige tanker for tiden

jeg har lyst til Baileys

blive glad og småfjollet af alkoholen og glemme livets småligheder

beruset af min egen trang til at finde kærligheden

Mindernes villavej

jeg forlader mine forpligtelser for en tid

smiler og vender blikket mod mine filosofiske tankers sædvanlige gemmested

endnu en gang sidder talent-skøgen i sin vindueskarm

og lytter til nattens fortællinger

jeg lader poesien få frit spil

og går en tur ned af mindernes villavej

den genoptagede kontakt betyder mere end jeg havde forestillet mig

jeg slipper dig ikke igen

nu går vi hånd i hånd, det er ikke kærlighed, men et uvurderligt venskab;

to frygtløse sind af spontane idealister og småklodsede flippere

med en forkærlighed for umulige forhold

jeg kan ikke undvære dig

forventningens glæde over et snarligt gensyn ses tydeligt

nye idéer tager form og medfører et smil på mine læber

jeg er begejstret ved tanken om

udformningen af fremtidens malerier

fascineret af dine tusinde talenter

af din fantastiske personlighed og af at du ikke bebrejder sindet dets drømme

ser jeg frem til du stjæler natten

med dyner, rødvin og nattepoesi

To cigaretter og en vindueskarm

I min vindueskarm på 4. sal, lader jeg blikket vandre gennem natten,

jeg smiler, selvom en tåre løber ned over min kind

med mit blik hvilende på Københavns tage, nyder jeg min cigaret

jeg tænker ikke på noget, bortset fra livet

ser røgen sno sig mod loftet, side om side med mine tanker

for så at munde ud i en diskussion om førsteret

jeg tror røgen vandt, for tankerne er ikke at få øje på længere

ét enkelt håb tilbage at klynge sig til, siger jeg højlydt til mig selv

nu forspilder du ikke din chance endnu en gang

Nørrebro er smukkest om natten, når man kan høre kunsten synge

alting er bedre i mørkets brutale stilhed,

en pige på gaden fanger min opmærksomhed, men ikke mit blik

jeg funderer over min trang til nattepoesi

forbander de elskede stunder hvor jeg burde sove

i stedet griber jeg tastaturet og mine flygtige tanker inden de stikker af

ekkoet i det tomrum, hvor mine følelser plejer at boltre sig

kan ikke engang jeg høre længere

jeg efterlader atter mig selv

Forspildte chancer er ikke til at spøge med..

med lukkede øjne og en enkelt sang på repeat 

lader jeg tankerne føre mig derhen, hvor de oftest befinder sig

de standser ved dig

smilet breder sig på mine læber

ved mindet om en aften i København, der ændrede min måde at se verden på

takket være dig

før jeg mødte dig

vidste jeg ikke hvordan følelser kunne lege tagfat med fornuften

jeg er forelsket i dig

jeg elsker at mærke

dine arme om min krop og høre dine hverdagsfortællinger få liv

at lægge mig tæt ind til dig

fortællingen om ”dværgen og hvalen”

får mig altid til at tænke på smukke tider uden sorger og problemer

en tid med dig

dit smukke ansigt

og din fantastiske humor, er det der kan få en grå dag til at lysne

jeg må se dig

jeg føler mig heldig

over at have mødt dig, og fortryder inderligt den dag jeg mistede dig

jeg savner dig

Hvor ville jeg ønske jeg kunne blive din svane igen..