I et kort øjeblik er jeg efterladt alene med mine egne tanker - endnu engang ude af stand til at socialisere mig. Jeg fik hvad jeg forlangte, dog uden at besidde hvad jeg ønsker. I den askegrå dynge af minder, dukker et ansigt frem, som jeg helst vil glemme. Min krop reagerer med en skælven og jeg er atter bevidst om, at mine erfaringer har gjort mig fattigere.
Mit sind forråder mig og lader mig huske. Et stivnet smil tager form på mine læber og jeg hilser anstændigt på vedkommendet foran mig..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar