tirsdag den 24. september 2019

Naturlig forførende

Han kigger på mig og smiler
De grønne øjne forfører mine sanser
Han rækker mig sin øl, mens han lader cigaretten danse på sine læber. 

Mit fokus bliver ved hans mund
og jeg synker inden tankerne overtager mine handlinger
Alkoholens kølige kærtegn udfordrer
intentionen om det uskyldige

Han siger, jeg er hans pige
Det værn jeg sirligt har lagt om mine følelser
krakelerer uden varsel

Jeg tager hans hånd 
da det går op for mig
at den sædvanlige skepsis udebliver. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar