tirsdag den 9. oktober 2012

En engels flugt


En helt almindelig mandag i København
En kækhed fylder mit sind
og jeg bevæger mig ud på usikker grund

Smilet på hans læber
får mig langsomt til at sænke mine parader
og jeg ønsker virkelig at turde stole på ham

Alt det jeg troede 
jeg havde givet afkald på
er tegnet som skygger i mit ansigt

En sang fra fortidens gemmer
river mig ud af naivitetens trygge favn
og jeg lægger endnu en gang mærke til
arrene på hans ryg

Dem han er så god til at skjule
og som man ikke ser ved første øjekast

Jeg slipper kontrollen
for i virkeligheden er jeg
bare en pige, der føler sig glad
og forelsket for første gang

For de få opmærksomme 
kan min egen dæmon ænses
i afkrogene af mine tanker

Jeg lader mig oftest rive med
Nyder oprigtigt rødvinsstunderne
og hans duft af cigaretter og parfume

Andre gange tager frygten over
ikke som førhen
blot en angst for at han skal indse
at jeg aldrig kan blive det 
han tror jeg er

De tårer jeg foragter
sidder fast bag øjenlågene

Han kigger på mig
mens hånden stadig holder fast i min
Jeg undres og smiler
Føler en tryghed der ikke er mig forundt

I mørket tager mine lyster over
og tankerne gjort til skamme

Når jeg slår øjnene op
ligger han ved siden af mig
Jeg tror at jeg tør
lade djævlen gå

Ingen kommentarer:

Send en kommentar