Lykkens holdbarhed

Hans duft var det sidste minde,
der forlod lejligheden.
Overdøvet af beslutsomhed
og cigaretrøg.

Nostalgien holder mig i hånden i nat.
Vi deler en smøg,

mens hun fortæller historier om en tid
hvor jeg var frygtløs og naiv.

Dengang jeg tvang mig selv

til at træde på stregerne

og jeg omfavnede uvisheden

som en kær ven.

Jeg har forandret mig,

siden han væltede min verden,

men jeg smiler stadig helhjertet

til pigen i spejlbilledet.

Mit sædvanlige tilflugtssted

er forvandlet til en arrogant skyggesøster.

Hans ansigt er malet i fodaftrykkene

og i støvet fra hans guitar.

Erindringerne svæver under loftet

og sender mig et selvhøjtideligt blik,

når de får øje på mig i mængden.

Den dunkle stemning i baren er forduftet.

Gennem de stille tårer,

genkender jeg ham i navnløse gæster.

Savnet synker til bunds i min ølflaske,

og jeg tømmer den for ikke at miste.

Tænker tilbage på opfordringen om

at forære mine to bedste linjer bort.

Siden da er følelserne væltet ud gennem hånden

og jeg vil beholde det hele.

Jeg har ofte hvilet mig i fremmede senge,

og kun afsløret min øjenfarve i profil.

Få har efterladt mig med ar,

jeg ikke kan tænke mig ud af.

Stoltheden har bosat sig i mine læber,

forhindrer ham i at forlade mig for anden gang,

selvom jeg håber han opdager

mine små forræderiske hentydninger i det skjulte.

Styrken vi skulle have delt

mistede jeg med nummeret til garderoben.

Inden længe tager Vesterbro mig atter i hånden

og danser mig tilbage til duften af lykke.