Skriverierne kommer
ikke til mig så ofte som før,
min muse er sporløst
forsvundet
tegninger bliver ikke
til mere end et blankt stykke papir.
Om tilgivelse og
mangel på jalousi,
om et nyt liv uden
tid til det man begærer.
Erkendelsen af at
livet kun er arbejde og fritid.
Alt det jeg frygtede
og som jeg nu elsker.
At se en man engang
kendte
blive både tryg og
skræmt over deres nye tilværelse.
At ønske at være alle
steder, mens man forsvinder.
At kigge på manden
ved siden af sig og fyldes med en god frygt.
At vide hvor man
hører til
kan være virkelig
skræmmende.
