Nattepoesi..

Når mine tankers silhuetter skifter fra én afbildning til en anden, foregår dette i en farverig dans, som kun mit sind kender trinene til..

De højere magter..

Øv, hvor er det irriterende, når højere magter forhindrer to gode venner i at hilse på hinanden: 
Jeg får øje på en fyr, som jeg ikke har talt med i årtier. Han ser mig, men ser dog ikke just fornøjet ud (forståeligt, eftersom han lige var steget ud af 6A).
Eftersom den direkte vej mod mig var en anelse menneskeforladt, så forstår jeg da godt, at det letteste er, at mase sig (i modsat retning) gennem en hob af mennesker. At han, i det vi går forbi hinanden, (helt ufrivilligt) løfter højre arm med et godt greb om jakken, så denne skygger for ansigtet, er jo blot en ærgerlig tilfældighed. 
Hvor er det uheldigt, at det gik sådan for sig - nu fik vi jo slet ikke hilst..