Latter fra mørket

Mørket har endnu engang vist sit ansigt 

Jeg husker hende tydeligt fra tidligere 

Hun griner højlydt ved gensynet 

og lægger en hånd på hans bryst

mens hun fastholder mine øjne

Hun bruger lang tid på at fæstne snorene 

nynner en ukendt melodi i mens

Danser om ham

men slipper ikke mig af syne et enkelt sekund

Da hun er færdig vender hun ryggen til mig

Jeg kan ikke længere genkende ham

Øjnene har ændret farve

hans hud er mere ru

Bevægelserne er langsommere 

og smilet er ikke hans

Hendes forførende berøringer fastholder ham

Jeg kan se hendes tunge danse bag tænderne

da hun presser sig ind til ham

mens hun hvisker tæt ved hans øre

Ekkoet af hendes ord blander sig med hans stemme

Jeg troede, jeg havde kappet båndet

At det altopslidende opgør

ville være det sidste jeg så til hende

Men her står hun igen, stærkere end før

uden intention om at slippe grebet i ham

Hun rækker ud efter mig

den kolde berøring får mig til at falde sammen

Han kigger ned på mig med hendes blik

Det kølige lys i værelset

lægger sig tæt om mig

De følelser som før har forsvaret mig

vender sig nu mod mig med fortvivlede blikke

Jeg forsøger at passe på dem 

men de flygter ned af mine kinder

og rammer det hårde stengulv

Jeg kigger op på hende

med nederlagets kappe over ryggen

men hun er ikke længere i rummet

Snorene ligger afklippede for hans fødder

og hans ømhed tager min hånd 

Han trækker mig ind til sig

mærker kulden forsvinde fra hans krop

Fylder mine tanker med kys og undskyldninger

mens jeg forsigtigt smiler til mig selv 

De tilbagevendende følelser er atter på vagt

Jeg ved, hun er et sted i nærheden

Min skyggesøster

Hun tog mig i hånden for længe siden

førte mig udenom ilden

Da jorden åbnede sig

tog vi tilløb og hun holdt fast

Hendes udtryksløse blik fik mig igen på benene

Skjulte altid sit humør for mig

Vi var nøgne i Christianshavns kanal

da tårerne kom

Det var en del af hendes plan

Når andre forsøgte at tage min hånd

trak hun mig tættere til sig

Fik mig til at klemme hårdere om hendes lange fingre 

Historierne blev mere livlige

Det var os og verden mod resten 

Balancerede på opmærksomheden

fra dem der gad at kigge

Med lukkede øjne løb vi

gennem forventninger og blomsterbede

Indtil jeg snublede

Varmen i min hånd, da hun slap 

kvalte skriget

Mine svage, følelsesløse fingre kærtegnede asfalten

Småstenenes skarpe kanter 

rev hul på noget nyt

Et blåt blik

Fanget i friheden

Hans langsomme, målrettede skridt kyssede de gamle minder,

mens han nænsomt udskiftede hovedpersonen med tungen

Jeg vendte mig for et kort øjeblik

men da var hun allerede forsvundet

Nu smiler hun til mig fra skyggerne

Uventet inspiration

To tosser
med tilliden hængende efter sig
løfter blikket akkurat som de
passerer hinanden.
Snublende samler hun sit mod fra jorden.
For de opmærksomme få vil et håb anes i hendes smil, og en nysgerrighed i hans øjne.
Fastholder hinandens fremmede blikke længere, end hvad der forventes.
Da de tager hinanden i hånden og løber mod friheden,
er det allerede for sent for de andre.

Forståelsens rammer

Når jeg ligger her 

i mit veltilpassede liv og kigger tilbage

forstår jeg bedre

Hvorfor 

Spindet af dine kærlighedserklæringer

var så svært at bryde 

og hvorfor det tog mig så længe at indse

Hvordan 

den behagelige uro i mine ben er vendt tilbage

efter jeg har forladt dig og København

Hvor

styrken kom fra en decembernat

tog mig i hånden

og fulgte mig til toget

Hvem 

der kiggede tilbage fra mørket

men nu blot sender mig postkort

når jeg er lige ved at glemme 

This is what I miss

I miss his laugh when I used to tell him 

he was a jerk

When he thought I was silly

but still kinda cute

I miss how we would understand one another

just by looking at each other 

Or how a single touch 

could contain so much passion

I miss seeing him happy

and knowing I was part of the reason

The uncontrollable joy in his eyes

when I used to surprise him

I miss the times we were just us

a guitar and some beers

The joy of sharing a cab

and the expectations of the night to come 

I miss the feeling of loosing my mind

and the disappearance of sanity 

I miss that second he was mine  

when I fell with my eyes wide open 

I miss the times when I did not know 

what to come

and the times when the smile 

lasted longer than the cigarette

Vredens lænker

Mine læber brænder,
når jeg tænker på i går.
En kølig brise sender mig tilbage
til nattens kolde omfavnelse.

Forsøger at blive jaloux
bare for at have noget at varme mig på.

Bitterheden strømmer ud af mine hænder
og sætter aftryk på alt,
hvad jeg rører ved.

Genvinder kontrollen
ved at plukke fjer af englens vinger,
som jeg engang gjorde med blomsterblade
fra haven.
Hader, hader ikke.

Stilheden omkring mig fodrer hende,
jeg ikke ønsker du skal møde.

Du har et lille forspring,
inden kæden brister.
Brug det fornuftigt.

Naturlig forførende

Han kigger på mig og smiler

De grønne øjne forfører mine sanser

Han rækker mig sin øl, mens han lader cigaretten danse på sine læber. 

Mit fokus bliver ved hans mund

og jeg synker inden tankerne overtager mine handlinger

Alkoholens kølige kærtegn udfordrer

intentionen om det uskyldige

Han siger, jeg er hans pige

Det værn jeg sirligt har lagt om mine følelser

krakelerer uden varsel

Jeg tager hans hånd 

da det går op for mig

at den sædvanlige skepsis udebliver.